⭐⭐⭐⭐⭐
Thank you for ghosting yourself…
Frisættelse og nedbrydning er essentielle elementer i det aktivistiske performancekollektiv Persona Non Gratas fiktionelle ærlighed. Man kunne også kalde det poetisk fantasi, for helt siden kunstnerne bag Persona Non Grata skulle forsvare deres bachelor på Scenekunstskolen i 2021/22, har deres arbejde kredset om at bruge fiktion og involvering i deres aktivisme. Og dermed at gøre sit publikum bevidst om deres ikkeeksisterende neutralitet – at de bliver nødt til at forholde sig til sig selv, og at deres tilstedeværelse ændrer andres.
På Toaster & Den Fries nyligt overståede performance festival The Performance Bulletin, slap Persona Non Grata (PNG) sin indre værtinde løs, med deres kulinarisk-sensoriske værk THE DINNER – et værk de har arbejdet med siden 2021, og derfor her i 2025 selv kalder en rekonstruktion.
Jeg foretrækker nu at kalde det et work in progress, for ligesom verden ændrer sig konstant, så forholder værket sig også løbende til aktuelle tematikker og problemstillinger.
På Den Frie indledtes THE DINNER med en absolut imødekommende værtinde, der samtidig med at hun bød velkommen, trak et spøgelsesklæde ud over hver enkelt gæst, før gæsten så selv kunne finde en plads omkring et stort bord med hvid dug, hvor to pladser allerede var besat med parykbærende højtalere på en pind.
Vi er således både gemt og udstillet, og i høj grad involveret fra start af. For PNG håber gennem involveringen at publikum får øje på den maske de bærer, når de går ud til et middagsselskab – eller selv er vært for et. Enkelte gæster på Den Frie fniser nervøst, nogle speedsnakker højt for at vise de har helt styr på situationen, og andre føler måske at der er lidt peeping Tom over situationen, hvor man nu sidder helt anonymt og kigger ud gennem de to små udklippede huller til øjnene.
Og mens to af PNGs performere med store økser hugger brød op til gæsterne om bordet, suser en tredje frem og tilbage med vinglas, alt imens en meget vigtig deltager – værten – begynder at tale til os i form af en hånddukke. Og det er ikke den sædvanlige skåltale der holdes, for PNG hverken inviterer eller serverer noget som helst uden en bagtanke. For hvordan er det f.eks. lige vi får de store flotte rejer på de danske borde – de store velsmagende rejer fra Grønland? Tænker vi over hvordan og hvor de bliver fanget eller hvem der tjener pengene?
Langsomt får vi også stillet personlige spørgsmål, som på deres helt almindelige facon virker ufarlige, og når vi kan svare ja til spørgsmål som Hvem har en Tesla?, eller Hvem føler sig frie? – og man dermed skal rejse sig op – så falder maskerne langsomt. Til sidst er vi alle demaskerede – i både bogstavelig og overført betydning – og ikke længere ghostede. Nu er vi eksponerede.
Ud over det økseophuggede brød har vi løbende fået både vin i glasset – der fra start af fik ophældt en skefuld poppende krystaller – og en tallerken med salt, samt en stor rejecocktail, der i sin moderne form var en blanding af Gazpacho og grønlandske rejer.
Og da der bliver bragt en formidabel fødselsdagskage ind på et rullebord, bliver vi spurgt hvad vi tror det er? For i mellemtiden er en anden af PNG’s karakterer også dukket op – Narren – der jo er sat i verden for at stille alle de spørgsmål ingen andre tør spørge. Og ja, kagen er da besynderligt trekantet, lidt som et missil, og den grå glasur er også usædvanlig. Så narren fortæller os – før vi sætter tænderne i kagen – at kagen er en gave fra ATP, vores allesammens fælles pensionskasse, der tjener penge til os alle sammen ved at investere i våben fabrikken TERMA, der leverer reservedele til de F35 fly der dagligt bomber Gazas børn. Så hvordan smager kagen så nu?
Men kagen skal spises, og med PNG’s sædvanlige udvælgelsesproces hvor folk svarer på ufarlige spørgsmål, finder man en gæst der vist nok har fødselsdag i overmorgen (der var ingen der turde sige ja til fødselsdag i dag? Eller i morgen?) , og han får så det største stykke, om han vil det eller ej.
Oven i får han også en lille gave, og retten til at udvælge en håndfuld gæster der skal følge ham på en lille fødselsdagstur, ud i det blå. Men igen, ikke uden bagtanker, for udenfor venter en limousine, hvor PNG-karakteren The Researcher inviterer alle seks gæster med på en rundtur i København, i en limousine med champagne og popmusik på alle kanaler.
Men der var selvfølgelig ikke kun luksus i den overgearede limousine, for hele baggrunden for scenen – der også stammer fra DDSKS i 2021 – er ca 30 minutters intens samtale om livets store spørgsmål, som Hvor kommer du fra? og hvor stammer vores danske tillid fra? Spørgsmål som de enkelte gæster stillede hinanden, modereret af The Researcher. Jeg tænker det er uvist hvorvidt gæsterne svarede ærligt, og var så åbne som The Researcher sikkert gerne ville have de skulle være, men det eksklusive format var bestemt givende for en intens scene.
Da fødselsdagsselskabet returnerede til Den Frie, var det til et mere løssluppent middagsselskab, end det de havde forladt tidligere, og de fik hurtigt rapporter om både chants og lystig snak, mens bordene var blevet fyldt med både artiskokker, tarteletter og rødkålssalat, samt shots med iskold vodka – serveret med en syltet agurk penetreret af et søm.
Så THE DINNER er altså et værk hvor du som publikummer deltager på forskellige niveauer, og via udviklingen i de enkelte scener vil få forskellige oplevelser, alt efter egen lyst og/eller participatorisk velvillighed. Og da THE DINNER som sagt er et værk i uendelig udvikling, kan det være at denne Sceneblog anmeldelse allerede er bedaget og ude af trit med virkeligheden, mens du læser den. Too bad. Så kunne du bare have været der.
Persona Non Grata består af scenograf Mai Katsume, lysdesigner Mathilde Hyttel og instruktør Astrid Lindhardt, der som sagt etablerede sig som performancekollektiv på DDSKS i ’21, og til THE DINNER anno 2025 har de bl.a. inviteret den elektroniske lyddesigner Moltamole (Eliza Bözek) og Den Fries kældercafé Café Pegasus med på holdet.
THE DINNER af Persona Non Grata blev opført d. 7. og 8. juni 2025 på Toaster og Den Frie’s performance festival The Performance Bulletin, kurateret af Iben Bach Elmstrøm.
Foto: Malle Madsen.
SE MERE HER OM PERSONA NON GRATA