⭐⭐⭐⭐
Klokken er lort om morgenen…
Caribiens sukker er lokkende for de fleste, men ikke helt på samme måde for alle. Teaterdirektør, instruktør og manuskriptforfatter Anna Malzer har med Mungo Park forestillingen SUKKER skabt et autofiktivt univers om sin opvækst – eller i hvert fald om hvordan hun tænker hendes barndomsvenskaber kunne have udviklet sig – i takt med verdens forfald.
Med fortællingen om sin bedste veninde Jasmin, der pludselig skifter ham, og går fra at være kompetent SOSU’er på Amager til duften af et fyldt bækken, til at date sugardaddies i Caribien til duften af penge og Porscher, får Malzer sat gang i diskussionen om hvorvidt unge kvinders selvvalgte luksus-livsstil med drinks og dyrt tøj i bytte for sex og selskab, kan betragtes som prostitution. Men også om hvorvidt man kan være fordømmende overfor en fri viljes valg. For Jasmin smiler da, gør hun ikke?
Forestillingen er skrevet som Annas tilbageblik, efter hun er blevet ghostet af sin bedste veninde, og da Nana Morks som Anna indleder med et Fuck dig! og fortsætter med …klokken er lort om morgenen, så er både stemning og frisprog ligesom fastlagt.
Hele fortællingen er i jeg form, så det er karakteren Annas syn på verden vi får serveret, hvad enten det er måden hvorpå Jasmin (Signe Thielsen) skifter ham, hvad Anna tænker om sin barndom, sin opvækst og sine venskaber, eller Annas syn på verdens urimeligheder, hvad enten det handler om golddiggers eller slavehandlere i Caribien. Og vi kommer vidt omkring, for Anna Malzer har meget på hjerte.
Både Nana Morks og Signe Thielsen bevæger sig som fisk i vandet – eller skulle man sige som badedyr i en pool – i Malzers tekst, og sammen med Christopher Læssøe, der indtager alle de knap så gloriøse herreroller, er trioen helt perfekt til at formidle Malzers pointer. Men Malzers pointer er mange, og flere afsnit kommer til at virke lidt påklistrede. F.eks. er Jasmins monolog om sit liv i materiel luksus, intelligent bygget op med fint indpakkede gaver der pakkes op, som man skræller et løg – men hele monologen er på en underlig måde udenfor fortællingen, så man som publikummer bliver revet ud af den verden vi lige var blevet en del af. Jeg tror desværre at dramaturgen her til førsteopførslen ikke har sat sig nok igennem overfor manuskriptforfatteren. Men jeg er ikke i tvivl om at SUKKER – som den gode fortælling den er – kommer til at indgå i repertoiret på Mungo Park, jeg tror bare at forestillingen kommer til at blive slebet og tilrettet lidt med tiden, hvilket helt sikkert vil gavne den.
Anna Malzer er uden tvivl blandt sin generations største talenter indenfor teaterverdenen, og hun er hverken bange for at sige fra, sige til, eller bruge sig selv som udgangspunkt når hun skaber scenekunst. Og det gælder, hvad enten det er en lille reading på det hedengangne Teater GROB (nu BLAAGAARD), Teater Momentums vilde Vol. 12 i Odense, eller nu som teaterdirektør på Mungo Park i Allerød. Og da Anna Malzers første ungdomsportræt i 2020, TATOVERING – om savnet af en far – var fremragende freestyle dramatik med kød, blod, og fritlagte følelser, har der naturligvis været store forventninger til Malzers nye forestilling. Og op i mod TATOVERING, som jeg betegner som en sværvægter fra Malzers side, er SUKKER en letvægter. Men det er en stjernes lod – at blive holdt op i mod sig selv og hvad man ellers har produceret.
Men tag til Allerød før det er for sent, for forestillingen har da også saft og kraft nok til både at underholde og sætte en tsunami af tanker i gang, så Anna Malzers SUKKER er naturligvis mere end godkendt på Richterskalaen.
Anna Malzers SUKKER spiller på Mungo Park i Allerød fra d. 17/10 til d. 18/11, 2025.
Foto: Issam Talib, Mungo Park