Anmeldelse: STELLA UTERO // Opført i MYRIAD LUMINARIUM på Passage Festival 2025

⭐⭐⭐⭐⭐

Don’t go exploring on your own.

Koreograf og iscenesætter Thomas Bentin kigger først direkte på os, før vi i samlet flok følger ham ind i det store luminarium MYRIAD, som det britiske Architects of Air har stillet op på pladsen ved havnen i Helsingør. Dette enorme luft, lys, og sansemættede værk er et interaktivt kunstværk ud over det sædvanlige, og på PASSAGE FESTIVAL 2025 trækker luminariet, der udefra ligner en blanding af Taj Mahal og en hoppeborg, både nysgerrige børn og voksne til i hobevis.

Og det er dybt inde i denne verden af farver Thomas Bentin har valgt at opføre sin korte men smukke danseforestilling STELLA UTERO – stjerne livmoder.

Forskellighed, balance, udholdenhed.

STELLA UTERO er en meget intim oplevelse, da de kun ca 20 publikummer på strømpefødder eller med bare tæer står og sidder tæt – ikke blot med hinanden og MYRIADs bløde overflader – men også med Bentins tre sindssygt dygtige dansere Nikoline Due, Elena Praastrup Nielsen og Marco Rizzi.

Bentin har varskoet os om at være opmærksomme i rummet, for de tre dansere udnytter pladsen maksimalt, så det er til tider kun få centimeter der adskiller os fra danserne, der ikke sparer på hverken energi eller udstråling i den smukke koreografi.

Passage Festival 2022 lod Thomas Bentin – i værket THROUGH THE WALL – sine dansere eksplodere i en heftig og voldsom vandreforestilling, hvor dansernes bløde kroppe var i konstant kontrast til byens hårde mure og arkitekturens skarpe linjer. Men i STELLA UTERO lader koreografen sine dansere indgå i en form for symbiose med MYRIADs overvældende blødhed, og skaber derigennem både voldsomme og intense tableauer, der ikke kan undgå at tage pusten fra enhver gæst i luminariet.

Sammenhæng, samarbejde, jalousi.

At fortællingen i STELLA UTERO kredser om livmoderen, livet, udviklingen og menneskets eksistens kommer nok ikke bag på nogen, og med tanke på stjernens stærke lys og historiske rolle som det uopnåelige, lader Bentin sine dansere fokusere på menneskets styrker og svagheder – med et nyt tableau for hver gang vi træder ind i et nyt rum i det vilde luminarium.

Klædt helt i uskyldshvidt af den svenske kostumedesigner Åsa Gjerstad, bevæger danserne sig som dele af samme organisme, med samme tiltrækning og frastødelse som plasma under et mikroskop. Dansernes klæder ser måske nok helt simple ud, men med de hvide gevandter tilføjer den cellistuddannede Gjerstad danserne præcis den musikalitet, som publikum, rent visuelt, har brug for.

Koreograf og iscenesætter Thomas Bentin styrer selv lyduniverset i MYRIAD LUMINARIUM.

Livmoderens livgivende væren og stjernens lys der brænder videre efter den er slukket. STELLA UTERO er selvsikkerhed og usikkerhed, catwalk og Bambi, fødsel og død. Meget at gabe over på kun 25 minutter. Men Nikoline Dues styrke, Elena Praastrup Nielsens sårbarhed og Marco Rizzis desperation – alt indkapsles i Thomas Bentins smukke koreografi, skabt til det store luminarium MYRIAD.

STELLA UTERO blev opført i MYRIAD LUMINARIUM på Passage Festival 2025, men hvis du ikke nåede det i Helsingør, så vises værket også i Nakskov og Køge. Tjek det ud på http://www.thomasbentin.com/news

Foto: Karsten Piper

SE MERE HER OM STELLA UTERO PÅ PASSAGE FESTIVAL 2025