⭐⭐⭐⭐
Guttural resonans og insisterende praksis.
Olivia Rivière og Lisen Pousettes gutturale lyde synes først som en fjern storm der nærmer sig, men overgår derefter til at være den resonans, og de lyde, som dansernes kroppe frembringer i sine minimalistiske bevægelser. Og med Rivières vibrerende toner der møder Pousettes ditto, og de forbindelser der opstår mens lydene bliver højere og danserne nærmer sig hinanden rent fysisk, ville mange uden tvivl betragte værket SPIRITUS som en lydinstallation. Men de to altid eksperimenterende dansere og koreografer, der i øvrigt begge har klassisk korbaggrund, vil mere end lave installationskunst – de arbejder i deres koreografiske virke med en somatisk tilgang, der bringer dem dybt ind i verdener som de fleste af os aldrig har troet mulige. Olivia Rivière og Lisen Pousette forbinder lyde og bevægelser som ingen andre, og værket SPIRITUS – med alle sine former for resonans – er endnu et bevis på deres insisterende praksis.
Resonans er en gave når den forstærker de to danseres lyde, og uundværlig når den bringer dem tættere på hinanden, når de når til det punkt hvor deres lyde svinger i takt. Men uønsket resonans kan få store monumenter til at falde, så SPIRITUS balancerer altså konstant på en knivsæg mellem det tillokkende og tilfredsstillende nærvær hos danserne, og så det konstante faresignal der ligger som en latent trussel i Dansehallernes mange kubikmeter i HALLEN. Er det en fortælling med en happy ending? Er det en læringsproces? Eller simpelthen en udfordring?
Rivière og Pousette er i SPIRITUS skiftende som fugle, som et væsen, som en organisme, som en tænkende, som en lidende, som en indespærret, som en søgende der vil kontakten, som en ensom der svarer, og som et adskilt par der langt om længe finder hinanden i værkets rasende overflod af kraftfulde gutturale lyde og skrig, der mod enden endelig resonerer og lykkes i tosomhed.
Når Olivia Rivière og Lisen Pousette bevæger sig på Dansehallernes store scene i HALLEN, er det mellem små enklaver af tilskuere, der sidder på plysmåtter, der både kan føles faretruende og tryghedsskabende. For mens Rivière og Pousette skaber nye verdener der i høj grad trigger den nervøsitet der ligger i uvisheden og uvidenheden hos publikum, så har billedkunstner og scenograf Anna Moderato kreeret en række bløde og imødekommende plys figurer, som publikum bliver placeret på i Dansehallernes største scenerum HALLEN.
Anna Moderatos dobbelttydige plysmåtter, hvis form med fire lemmer både kan tolkes som bløde væsner, eller stole der lægger sig fladt ned for at tage imod dig, er i samarbejde med Rivière og Pousette specielt skabt til opførelserne i HALLEN, der med sin grandiositet kan være en udfordring for mange. Det er op til dig selv og din indre ro at definere plys figurerne, der med sine lange lemmer, samt et udfoldet kranium, eller en flad nakkestøtte, både kan ses som skræmmende væsener, samt bløde omfavnende figurer der kan holde om dig hvis du føler dig utryg.
Olivia Rivière og Lisen Pousettes SPIRITUS opføres i HALLEN i Dansehallerne ml d. 4. – 9. marts, 2026.
Fotos (stillfotos fra deres trailer) Karl Oskar Gustafsson
Foto af publikums måtter: Sceneblog.dk
SE MERE HER OM OLIVIA RIVIÉRE & LISEN POUSETTES SPIRITUS I DANSEHALLERNE