⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Min obo står i hjørnet.
Jeg kan ikke. Jeg skal.
Den melodi der sendte ham til Europas grænser – gode Gud, giv mig min søn tilbage.
I forhold til Beethovens storslåede skæbnesymfoni og Copenhagen Phils massivt smukke tilstedeværelse, samt kollektivet Vertigos overvældende videoprojektioner, er det en meget lille og forknyt Sofie Gråbøl der er epicentret for Christian Lollikes europagyser i Konservatoriets Koncertsal.
Men Sofie Gråbøl har lige præcis alt det der skal til, for at Lollikes sørgmodige krigsfortælling forvandler sig fra en nøgternt fortalt historie om politik, retorik og krig i Europa, til en regulær gyser, med genfærd, guder, og levende døde som protagonister.
Copenhagen Phil har med sit MELODRAMA #2 sat tyk streg under musikkens betydning for enhver god fortælling, og når valget i #2, SKÆBNEN, er faldet på Beethovens episke symfoni Nr 5 – også kendt som skæbnesymfonien – så er det klart at følelserne vil vælte dig bagover, og sidde i dig i en rum tid.
I den vanvittigt smukke hybridforestilling SKÆBNEN omgør dramatikeren Christian Lollike og komponisten Rasmus Zwicki det smukke til rædsel, og den mindste lyd til det største håb. For i Konservatoriets Koncertsal bliver fortællingen – om hvordan vores tankegang har ændret sig i en tid med krig i Europa, og hvordan musik og kunst både kan lindre og opildne, og dermed både være Guds og Satans sprog – til en gyser uden lige.
Under dirigent Christian Ølands kyndige ledelse får Beethovens toner al den plads de fortjener og behøver, men ikke uden at inkorporere komponisten Rasmus Zwickis nøje tilrettelagte mellemspil, der snor Beethovens toner omkring det træ af grusomhed som Lollike har udtænkt. For SKÆBNEN er mere end en koncert, og mere end en fortælling om krigens grusomhed, hvis lange arme ødelægger en mors drømme om et langt liv med sin søn.
Christian Lollikes historie handler om sønnen, der efter et åbensindet og pacifistisk liv med både musik og vilje til at gøre verden til et bedre sted at leve, trækker i uniform for at forsvare Europa – og efter han er faldet ved fronten, hjemsøger sin mor.
SKÆBNEN er proppet med al den indsigt og magtkritik som vi er vant til fra Lollikes side. Men i samspil med Rasmus Zwicki og Copenhagen Phil bliver historien også løftet ind i en melodramatisk kontekst, hvor både Beethovens intentioner med sin 5. symfoni, og dualiteten mellem kærlighed til sit land overfor kærligheden til sine nærmeste, bliver italesat.
Det er næsten ikke til at bære når Sofie Gråbøls sørgende mor, i desperation over Guds manglende vilje overfor at skaffe den faldne søn tilbage, går på knæ, og begynder at tilbede mørkets fyrste. Og mens vi hører og ser sangere fra Københavns Drengekor og Ars Nova Copenhagen fylde sønnen med alt det liv og den tilstedeværelse som moren savner så frygteligt, så hører vi samtidig Beethovens episke toner, forunderligt nærværende bundet sammen af Rasmus Zwicki. Samt ikke mindst skud, larm og krigens lyde, der hele tiden kører rundt i hovedet på den efterladte mor. For hybridforestillingen SKÆBNEN – Copenhagen Phils MELODRAMA #2 – spiller på alle tangenter, og tager ingen fanger.
Men de efterlader heller ingen på slagmarken, for alt i alt er melodramaet SKÆBNEN – på trods af gyser elementet – en uendeligt smuk hyldest til de følelser som musikken skaber i os alle.
Copenhagen Phils MELODRAMA #2, SKÆBNEN, opførtes i Konservatoriets Koncertsal d. 23., 24., og 25. oktober, 2025
Foto: Kim Matthäi Leland