⭐⭐⭐⭐⭐
Opløsning og afmagt i mørket. I Cisternernes kolde mørke skabte August Rosenbaum og Ea Verdoner små flager af guld der opløstes for øjnene af os, men stadig dukker op i dit sind lang tid efter.
Lige som når man indtager den tyske drink Goldrausch, hvor fine 22-karats guldflager danser elegant rundt i den søde ferskenlikør, men opløses i det øjeblik de lægger sig på din tunge, så er det svært at fastholde de gyldne momenter i værket OPLØSNING i Cisternerne. For de øjeblikke, hvor performerne i Ea Verdoners koreografi kæmper for overlevelse på det våde stengulv, mens en monoton undergangstekst skratter ud af højtalerne, eller de porøse toner som August Rosenbaum sender ud i mørket – enten fra sit flygel eller fra hans elektroniske setup – er allerede prisgivet når de forlader kunstneren. For i Cisternerne hersker kun Cisternerne selv.

August Rosenbaum og Ea Verdoner samarbejdede i 2021 med Lea Guldditte Hestelund, Cæcilie Trier og Jesper Kongshaug om totalinstallationen CELESTE på Copenhagen Contemporary (CC), og lige som de på CC eksperimenterede med toner, bevægelse, lys og lyd, så er Rosenbaum og Verdoners tværæstetiske performance OPLØSNING i Cisternerne en fornem spillen med musklerne, hvor de hver især interagerer med fugten, kulden og mørket. Men modsat totalinstallationen på CC, hvor lysdesigner Jesper Kongshaug satte grænserne for lyset, og det var Lea Guldditte Hestelund der havde skabt stenskulpturernes bløde former, så overgiver Rosenbaum og Verdoner sig i OPLØSNING helt til Cisternes naturskabte, smukke og nedbrydende forhold.
Men slægtsskabet fornægter sig ikke – Rosenbaum og Verdoners sans for tværæstetik byder dem at fortsætte deres eksperimenteren – denne gang med naturkræfter som med- og modspiller.

Et opretstående klaver har fået lov til at stå i Cisternerne i et halvt års tid, og den naturlige opløsningsproces har fuldstændigt smadret al klang og tone i instrumentet, som nu blot stod som en overbevisende forfaldsskulptur i et af rummene. Men det er netop drypstensklimaets nedbrydelse af klaveret som har været udgangspunktet for August Rosenbaums toner, der efter han så hvor smadret klaveret egentlig blev på det halve år, ændrede sin oprindelige plan med at spille på det – og i stedet valgte at opstille et flygel med tilhørende elektroniske aggregater, hvor Rosenbaum kunne styre lydbilledet gennem de tre timer, hvor forløbet loopede hver time.
Det var næsten en forløsning da jeg opdagede August Rosenbaum der sad i mørket og spillede på sit flygel, for efter Ea Verdoners dystopiske undergangskoreografi på det våde stengulv, og en overraskende videoskærm mellem to søjler der viste performeren stå ganske stille, men af og til dreje hovedet for at kigge dig i øjnene, troede jeg der ville komme en form for kompositorisk smukhed, der kunne løfte stemningen. Men Rosenbaums toner og klange, hvad enten det var fingrenes dans på tangenterne eller hans elektroniske lyddesign, var hans tolkning af den opløsning som det føromtalte klaver var blevet udsat for. Lange, momentvis skærende, toner, afløst af staccato, og tilbage til det dvælende, halvt opløste toneunivers. Modig, superspændende og eksperimenterende tilgang – at overlade taktstokken til de omkringliggende strukturers skånselsløse nedbrydning.

August Rosenbaum og Ea Verdoners tværæstetiske performance OPLØSNING i Cisternerne blev præsenteret i samarbejde mellem Frederiksbergmuseerne og STRØM, Danmarks institution for elektronisk musik, og blev vist 5.-8. januar 2025.
Foto: Sceneblog.dk
SE MERE HER OM OPLØSNING I FREDERIKSBERGMUSEERNES CISTERNERNE