⭐⭐⭐⭐
Oh Pernille, min sjæls persille.
Da komponisten Carl Nielsen tænkte tonerne til visen Min søde Balsambøsse i operaen Maskarade vidste han præcis hvad han ville, og når Henrik synger til Pernille at hun er hans sjæls persille, så er det både cute, rørende og morsomt, præcis som kun Nielsen og librettisten Vilhelm Andersen kunne kreere det på de tider. Carl Nielsens musikdramatiske værk er, som Det Kongelige Teaters maestro, dirigenten Michael Schønwandt engang så præcist sagde det; ”Maskarade bygger en enestående bro mellem det folkelige og den elitære kunst”.
Og da sangerne selv har fået lov til at vælge deres sange og arier til dagens OperaBar, så havde Jens Søndergaard altså valgt at synge ordene fra Maskarade til Sofie Elkjær Jensen, der om nogen er en spasmager, og helt klart var med på løjerne. For det er lige præcis hvad Den Kongelige Operas OperaBar går ud på – en lifligt vederkvægende aften med masser af humor, kærlighed og skønsang i Operaens foyer.
Og der kom meget mere af det.
Dagens som sagt vederkvægende OperaBar blev sunget af tre af Den Kongelige Operas egne solister – sopran Sofie Elkjær Jensen, baryton Jens Søndergaard og mezzosopran Hanne Fischer – suppleret af tenoren Anders Kampmann, der med kort varsel sprang ind og reddede koncerten, og derfor nu med rette kan kaldes heltetenor i nærværende anmeldelse.
Og Kampmann kastede sig da også ud i det helt store spring, da Carl Nielsens toner hurtigt blev afløst af Richard Wagners Winterstürme, hvor heltetenoren uden tøven fyldte Henning Larsens store foyer med gyldne toner, samt en selvsikker gestik der gjorde stort indtryk på det publikum der havde sat sig tættest på den opstillede scene. Jeg siger ikke de var i fare, men sikkerheden i Anders Kampmanns Wagnerstemme er slående, og Wagners vinterstorme kunne mærkes helt ind til benet.
Den populære OperaBar bød på en overflod af velkendte lækkerier som bl.a. Puccinis Mi chiamano Mimi fra La Bohéme, Verdis Credo in un Dio crudel fra Otello samt den smukkeste solo leveret af den fantastiske mezzosopran Hanne Fischer, da hun sang George Bizets flammende Séguedille fra Carmen.
Men med en veloplagt Leif Greibe ved sit elskede piano fik vi også oplevet adskillige arier og sange på både engelsk, tysk og dansk, som Bess, You Is My Woman Now af George Gershwin, Abends will ich schlafen gehn af Engelbert Humperdinck, og ikke mindst Kvindernes Sang fra Andy Papes opera Houdini den store, som man alt for sjældent hører blive sunget på de danske scener. Men her – i regi af OperaBar – blev Kvindernes Sang smukt leveret af Hanne Fischer og Sofie Elkjær Jensen i den nedgående sols stråler i Operaens foyer.
Kort sagt var Den Kongelige Opera i storform ved den afslappede OperaBar, hvor både erfarne opera aficionados og -nybegyndere endnu en gang var strømmet ud til Operaen på denne forårsdag i april. Til en operakoncert, hvor man helt selv kan bestemme hvor og hvordan man vil lytte til nogle af Danmarks bedste sangere, når de på slap line i Operaens smukke foyer får lov til at entertaine deres crowd. Og folk havde da som sædvanligt også indtaget både de opstillede stole ved bordene, rækkerne med pladser i sikker afstand fra Wagners vinterstorme, 1. balkons pladser med det bedste overblik, samt de store trapper, hvor bl.a. undertegnede denne gang havde sat/lagt mig på de gode siddehynder – i perfekt harmoni med det glas rødvin man gerne må indtage mens sangerne folder sig ud.
What’s not to like…
OperaBar bliver præsenteret af Den Kongelige Opera, men koncerterne er forskellige fra gang til gang, og der veksles lystigt mellem både temaer og sangere i arkitekt Henning Larsens imponerende foyer.
Så jeg vil anbefale at holde øje med Det Kongelige Teaters nye hjemmeside – find netop den OperaBar der tiltaler dig – og slå så til, mens der stadig er pladser.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk