⭐⭐⭐⭐⭐
Hvorfor er det kun bordene derovre, der får den gode vin?
Syv timer og tredive minutter tog den samlede MIN GENIALE VENINDE på Aalborg Teater. Men så var der også plads til at spise, reflektere og komme til hægterne. Og det var ikke et minut for langt.
Under pseudonymet Elena Ferrante udgav den italienske forfatter det prisbelønnede romanværk Napoli-romanerne i årene 2011-14 – en udgivelse der gav kraftige dønninger, for det store værk er ikke blot en historie om et venskab mellem to kvinder, det er også et fabelagtigt tidsbillede af Napoli og Italien, af mafiøse tilstande, af kvindeundertrykkelse, og helt grundlæggende – af et samfund med store klasseforskelle. Og det er 1. binds titel, MIN GENIALE VENINDE, der har lagt navn til den britiske dramatiker April De Angelis’ dramatisering, som nu kan ses på Aalborg Teaters Store Scene
Aalborg Teaters MIN GENIALE VENINDE er i en strålende instruktion af Camille Sieling Langdal, og udspiller sig på en totalt ombygget Store Scene, hvor scenografen Steffen Aarfing med en 90 graders vinkling har genopbygget det forfaldne Napoli med enkle greb, så publikum bogstaveligt talt kan mærke dramaet iblandt dem. Og med et kæmpe hold af skuespillere, både fra teatrets egen stald, og med adskillige gæster, har teatret således satset voldsomt i sæsonens største opsætning.
Det er Bolette Nørregaard Bang og Hanin Georgis der spiller de to umage veninder Lenu og Lila, hvis venskab begynder som otteårige med hver deres dukke, og hver deres frygt for Napolis berygtede mafiosoboss, hvis berygtede kælder de meget nødigt vil ned i. For rygterne går, og pigerne vil så nødigt fanges i en stor sæk nede i den mørke kælder. Men selvfølgelig smider de to otteårige piger hinandens dukker ned gennem kældervinduet, og et livslangt venskab med udfordringer begynder, da de med hinanden i hånden bliver nødt til gå ned i den mørke kælder.
Lenu og Lila er begge ovenud intelligente, men hvor Bolette Nørregaard Bangs Lenu får støtte hjemmefra til at studere videre, så kommer Hanin Georgis’ Lila fra arbejderklassen, hvor det er vigtigere at børn kan hjælpe til i farens butik, end at studere. Og her begynder vores to protagonisters lange, besværlige, og meget forskellige udvikling, i et samfund hvor kvinder i forvejen ikke sættes særligt højt, og hvor klasseskellet mellem de to hele tiden tydeliggøres i de valg de træffer, mere eller mindre frivilligt. Og det er lige præcis omdrejningspunktet i MIN GENIALE VENINDE, hvor vi følger Lenu og Lila igennem tres år.
Både Bolette Nørregaard Bang og Hanin Georgis er fremragende i de to bærende roller som veninderne Lenu og Lila, og både det fysiske udtryk – der selvfølgelig understøttes kraftigt igennem de tres år af skiftende tøjmoder og parykker – samt skuespillernes meget forskellige mimik og bevægelsesmønstre, tydeliggør venindernes voksende forskellighed og uundgåelige sammenstød.
De to skuespillere er de eneste der udelukkende spiller en enkelt karakter igennem hele forestillingen, til gengæld spænder de jo over tres års udvikling – en fremragende præstation af begge, og deres over seks timers lange indbyrdes drama må være et oplagt emne til Reumertprisernes Årets Samspil pris.
Når det er sagt, så ville MIN GENIALE VENINDE slet ikke være et så levende værk uden sit store kompetente skuespillerensemble, og Camilla Gjelstrup, Clara Josephine Manley, William Halken, Kathrine Høj Andersen, Marie Knudsen Fogh, Lars Topp Thomsen, Østen Borre Simonsen, Mogens Rex, Jeppe Ellegaard Marling og Peter Flyvholm flyver ind og ud af karaktererne til den store guldmedalje, hvad enten de skal være mafiøse, fordømmende og arrogante, eller charmerende, fortryllende og forstående. De kan deres kram, hver og en.
For vi forstår Napoli bedre gennem ensemblet, vi føler med de karakterer der er underlagt Napolis uskrevne love, vi fornemmer og forstår frygten for mafiaens lange arme, vi græder med de kvinder der bliver misbrugt og holdt nede, og vi udholder smerten sammen med de familier der på bunden af samfundet er tvunget til at leve, sige og handle som de gør.
Men også p.g.a. Steffen Aarfings elegante 90 graders vendte scenografi, der åbner op for en kæmpe bagscene, der effektivt udnyttes til flere dramatiske scener. Scener, hvor lysdesigner Clement Irbil får skabt flotte skyggespil, og lyddesigner Mads Stagis får sat stemningen i vejret, med både krybende uhygge og skønt tidstypisk festmusik som enhver Napolitaner vil nikke genkendende til. For ikke alt udspilles op ad Aarfings store afskallede og revnede bymur, der ikke kun er inkarnationen af en fattig by, men også fungerer som en tavle, hvor vi som publikum – med kridt – bliver mindet om hvilket år vi befinder os i. Og ikke alt tåler dagslys i MIN GENIALE VENINDE, der ikke skjuler nogen form for smerte.
Men sammen med Lenu og Lila holder vi håbet om en bedre verden i live, og vi håber på at venskaber er ubrydelige, på tværs af livsvilkår. Vi tror måske ikke helt på det, men vi håber.
MIN GENIALE VENINDE vises både som beskrevet her – i en lang sammenhængende visning – og delt op over to dage, hvor forestillingerne varer ca tre timer hver. MIN GENIALE VENINDE vises på Aalborg Teater d. 20. september – 18. oktober, 2025.
Foto: Rumle Skafte (pic1+2)og Steffen Aarfing (pic3+4+5)