Anmeldelse: MESTERSANGERNE I NÜRNBERG // Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Når storheden i kunstens håndværk skal hyldes, så er der kun MESTERSANGERNE I NÜRNBERG at ty til.

Richard Wagners MESTERSANGERNE I NÜRNBERG er ikke blot den største opera vi kunne have ønsket os som fejring af 20-års jubilæet for Operaen på Holmen. Laurent Pellys iscenesættelse er også den ultimative prøve på hvad Operaen kan rumme, og det ultimative bevis på den forkætrede Operabygnings store kvaliteter. For med Johan Reuter i spidsen som den digtende skomagermester Hans Sachs, Det Kongelige Operakor med fuldt udtræk under ledelse af korsyngemester Alessandro Zuppardo, og Det Kongelige Kapel under ledelse af Alex Kober til at løfte Wagners toner og fortælling, er iscenesættelsen meget mere end stor. Den er mesterlig.

Historien om Nürnbergs håndværkerlaug, der hvert år til Sankt Hans afholder den store mestersanger konkurrence, har grobund i virkeligheden, hvor de sydtyske håndværkere i begyndelsen af det 15. århundrede begyndte at interessere sig for sang og poesi, og derved anså kunstnerisk skabelse for en håndværksmæssig færdighed. Og netop denne pagt mellem kunst og håndværksmæssig kunnen, er en meget vigtig del af fortællingen i Wagners mesterværk.

Men det er selvfølgelig Wagners pompøse orkestrering der er den sande protagonist i MESTERSANGERNE I NÜRNBERG, og det er stringent og storladent spil i orkestergraven der er den grundlæggende præmis for den næsten seks timer lange opera, hvor selve handlingen i princippet kunne overstås på et par timer. Men fortællingen, hvor den unge junker von Stolzing melder sig til mestersangerkonkurrencen for at vinde den skønne Eva, men må trækkes med de gamle mestersangeres mange regler, før han til sidst anerkendes for sin ungdommeligt frie røst og vinder retten til Evas hånd, får i Wagners episke værk både plads til komedien, kærligheden, svigtet og moralen på de små seks timer som MESTERSANGERNE I NÜRNBERG varer. Og netop pladsen, som Wagner rundhåndet deler ud af, er grunden til operaværkets historiske status.

Jessica Muirhead, Johan Reuter, Magnus Vigilius.

Som sagt er det basbaryton Johan Reuter som den alfaderlige mestersanger Hans Sachs, der er den helt store sangoplevelse i Operaen på Holmen. Men det unge hold skal også fremhæves, for med den pragtfulde tenor Magnus Vigilius som junker Walther von Stolzing, sopranen Jessica Muirhead som den udlovede præmie, den skønne Eva, samt en vidunderlig Jacob Skov Andersen som den frække lærling David, får Laurent Pellys iscenesættelse highlightet præcis den tilsigtede generationskamp som MESTERSANGERNE I NÜRNBERG også er.

Og med Caroline Ginets overvældende effektive forfaldsscenografi, hvor Nürnberg består af huse flikket sammen af papkasser der kan styrte sammen hvad øjeblik det skal være, og den store guldramme der understreger Mestersangernes ophøjede status, er ved at falde sammen under sin egen vægt, er der ikke et eneste moment i de mange timers opera hvor man kan læne sig tilbage, og bare tage imod. For scenebillederne er så gennemtænkt medfortællende, at man hele tiden bliver mindet om, hvor forvrænget et selvbillede mestersangerne lever i. Og det er genialt.

Så når Det Kongelige Operakor ruller sig ud i majestætisk grandeur med Det Kongelige Kapel i ryggen, og forfaldsscenografien får guldet til at skalle af rammerne i den stolte by Nürnberg, så ved vi at vi er det rette sted på det rette tidspunkt. 20-års jubilæet for Operaen på Holmen har fået den perfekte, seksstjernede start.

Iscenesættelsen er skabt i samarbejde med Teatro Real de Madrid, og præcis som det skete i Madrid i maj sidste år, er Wagners mesterværk blevet et tilløbsstykke uden lige i København. Så hold øje med kalenderen, for MESTERSANGERNE I NÜRNBERG spiller kun på otte udvalgte datoer i perioden d. 16. marts til d. 27. april, 2025.

Foto: Miklos Szabo

SE MERE HER OM MESTERSANGERNE I NÜRNBERG I OPERAEN