⭐⭐⭐⭐
Jeg bærer en fakkel.
Mit navn var en mønt og mønten kunne man handle for og der blev ivrigt handlet, det må jeg sige. Ville så gerne være noget værd, ville så gerne vejes, være skinnende mønt i nogens hånd.
Dramatikeren Alexandra Moltke Johansen sætter ord på Jeanne D’Arcs tanker, lige som også Elias Sadaq, Ursula Andkjær Olsen, Manilla Ghafuri og Mycelium har forfattet nye ord og tekster til operaen JEANNE D’ARC på Teater Sort/Hvid. Bygget på Verdis opera Giovanna d’Arco fra 1845, får vi på Sort/Hvid et musikdramatisk værk, hvor komponisten SØS Gunver Ryberg har dekonstrueret oplægget, for derefter at tilføje både nye elektroniske kompositioner og liveafviklet percussion. Alt sammen iscenesat af instruktør Anja Behrens i en overvældende krigerisk scenografi af Nathalie Mellbye. Kort sagt er JEANNE D’ARC på Teater Sort/Hvid tværæstetisk musikdramatik uden filter.
Det er sopranen Katinka Fogh Vindelev der som Jeanne D’Arc er det naturlige omdrejningspunkt i operaen, men den allestedsnærværende sanger er mere end det, for sopranens karisma brager igennem både skinnende rustninger og fedtet røg på slagmarken. Om Katinka Fogh Vindelev dukker op gennem en iturevet presenning på en madvogn der hjælper de fattige, eller hun svinger sværdet over verdens despoter, så stråler viljen til kamp ud gennem hendes klare stemme og fortællende gestik. Men også hendes sangerkollegaer Hanna Leonora Hollensen, Steffen Bruun og Simon Sumal står stærkt i fortællingen, der breder sig ud over flere af Sort/Hvids scenerum, og i Nathalie Mellbyes skinnende rustninger, hvor de potente kroner er skabt af patroner, har magthaverne en fest med både droner og F-16 fly.
Undskyld for svigtene, for tavsheden, for historieløsheden, undskyld for bomberne, for hungersnøden, for fængslingerne, for folkedrabene Undskyld for vores medvirken og for vores stilhed, når retfærdighed kalder på stemmer.
Ordene er menneskerettighedsaktivisten Manilla Ghafuris, og i munden på en Jeanne D’Arc, der til sidst hænger korsfæstet på en jetjager, giver de absolut mening.
Historien om bondepigen Jeanne D’Arc fra Lorraine, der i 1400-tallet føler at Gud har bedt hende træde i karakter, og kæmpe for verdens frelse, men ender med at blive brændt på bålet – fordi hun klæder sig som en mand, og siger hun kan snakke med gud – er blevet fortolket af mange kunstnere gennem tiden. Og Sort/Hvids bud, hvor Behrens/Ryberg/Mellbye stiller spørgsmålet: Vil du gå i krig for retfærdighed?, er bestemt teater til tiden, i en verden hvor krig og uretfærdighed rykker nærmere dag for dag.
Også rent musikdramatisk, hvor selve operadelen er både spektakulær og velklingende, og live percussionisten Lorenzo Colombo og de to dansere Hilde Ingeborg Sandvold og Bjørk-Mynte Paulse får publikum helt op at ringe, er Sort/Hvids JEANNE D’ARC absolut et værk der må opleves mens det spiller.
JEANNE D’ARC på Teater Sort/Hvid vil nok ikke blive husket på linje med Carl Th. Dreyers film fra 1928, Jeanne D’Arcs lidelse og død, der anses for at være en filmhistoriens vigtigste værker, men Behrens/Ryberg/Mellbye iscenesættelsen vil så afgjort blive husket for sin tøjlesløse kompromisløshed, hvilket bestemt også er værd at kæmpe for.
JEANNE D’ARC spiller på Teater Sort/Hvid i København fra d. 24. april til d. 22. maj, 2026.
Foto: Emilia Therese