⭐⭐⭐⭐

Underjordisk sorg og befriende toner. Beyond Darkness tager med deres sorgbillede HYPOGEA et ekstra skridt ud i intetheden. Men duoens dyrkelse af det taktile knytter dem stærkere til det menneskelige, end deres dyrkelse af det forvrængede trækker dem ned i dyndet. HYPOGEA er på trods af mørket Nadja Mattioli og Nanna H. Jensens mest visuelle værk til dato.

Som var de henrettede ofre på havets bund, står de tre performere Antoinette Helbing, Britu Tränkler og Polena Kolia Petersen fæstnet til jorden med ler. De lever, men deres kroppe og hele deres væsen skriger af sorg i mørket – et mørke hvor man bag performerne svagt aner Nanna Starcks voldsomme, men smukke skulpturvæg. Et monument, hvor endnu flere kroppe – nogle hele, andre sønderrevne – flyder rundt som en tavs massegrav.

Men det er leret der binder kroppene til fundamentet, og det er leret der danner den levende skulptur der viser at vi er under jorden. I en verden af længsel, hvor der konstant kæmpes for at slippe fri, og en verden der uden at dømme lader de tre performere udtrykke deres følelser i det uforklarlige lydunivers af lyddesigneren Eliza Bozek a.k.a. moltamole. Et tone- men ikke lydefrit rum, der dog kun er tonefrit indtil Claire Zervas’ sarte klagende stemme breder sig i Dansehallernes Blackbox. Derefter er det Zervas’ stemme der tager føringen i rummet, hvor de tre dansere/performere en efter en har frigjort sig fra fundamentet, og rækker ud til publikum og omverdenen.

I Beyond Darkness’ HYPOGEA har Nadja Mattioli og Nanna Hanfgarn Jensen – med deres smalle udtryk – ramt et bredt følelsesregister, og en nerve der ikke sådan lige er til at skrabe af. Men det er også meningen, for vi har alle brug for et rum at skrige i – et rum hvor vi kan dele vores sorg og længsel sammen med andre.

Beyond Darkness’ HYPOGEA opføres i Dansehallernes Blackbox d. 19. – 23. november 2025.

Foto: Mathias Broe

SE MERE HER OM HYPOGEA OG BEYOND DARKNESS I DANSEHALLERNE

SPISE FØR FORESTILLINGEN? LÆS ANMELDELSEN AF RESTAURANT PAULA I CARLSBERG BYEN