Anmeldelse: FIGAROS BRYLLUP // Opera Hedeland

⭐⭐⭐⭐

Selv fuldmånen rødmede over Opera Hedeland, da Clara Cecilie Thomsen lod Susanna synge til sin Figaro.

Mozarts legendariske operakomedie FIGAROS BRYLLUP har så mange ørehængere, at førstegangsbesøgende i teateret ofte tror at de har stjålet melodierne. For den melodi og den sang har de da hørt før. Og ja, Mozarts toner og de tossede karakterers smukke arier i FIGAROS BRYLLUP er blevet en del af historien, og den verden der omgiver os i mange forskellige sammenhænge. Men det var Mozart der komponerede musikken i 1786 – og nu hænger den bare ved.

Figaro, Figaro, Figaro. På nær en enkelt afstikker – en hurtig og morsom reference til Barberen i Sevilla – holder dirigenten Nathanaël Iselin dirigentstokken i sporet, hvad enten det er gæssenes skræppen eller fuldmånens klare lys der forsøger at stjæle billedet. Og Iselin har gjort det før, han kender Opera Hedelands finurligheder og udfordringer, bl.a. fordi han sammen med instruktøren Freja Friberg Lyme stod for opførelsen af Askepot på samme scene i 2023. Og de er et godt team.

På rad og række, så vi lærer karaktererne at kende.

Opera Hedelands FIGAROS BRYLLUP er som sagt instrueret af Freja Friberg Lyme, og da lokalkendskab er ret afgørende når man spiller Mozart i en (tidligere) grusgrav, er det da også denne gang lykkedes Freja Friberg Lyme at få både komedien og arierne ud til de 4000 tilskuerne under åben himmel.

Men det kræver sine sangere, og det kræver store armbevægelser både at signalere kærlighed og troskab, samt svigt, brunst og herremandsattitude så det når ud til den øverste 18. række. Og det er her at sangere som Clara Cecilie Thomsen som Susanna, Simon Duus som Figaro, samt Jonah Spungin og Louise McClelland som greven og grevinden, viser deres værd. Min personlige favorit til premieren var en dårende dejlig Clara Cecilie Thomsen som Susanna, men også Louise McClelland som den forsmåede grevinde sang så vi dånede efter pausen.

Gemmeleg i labyrinten.

Eilev Skinnarmo’s scenografi er en barokhavelignende buksbomlabyrint der ikke gør meget væsen af sig før pausen – det vil sige, i dagslys – men derimod vågner til dåd rent visuelt når mørket sænker sig, og lysdesigner Ilkka Häikiö får lov til lege med. Det er ikke den nemmeste opgave at skabe en scenografi til scenen i Hedelands amfiteater, men gaven rent lysmæssigt at kunne lege med døgnets naturlige lys og mørke opvejer det meste, og i FIGAROS BRYLLUP tager det kreative team endda fyrværkeri mod nattehimlen i brug til slut – og så er det meste tilgivet.

Det afsluttende fyrværkeri.

FIGAROS BRYLLUP spjætter lidt i forskellige retninger med sine bevidst trashede tegneseriekostumer og den manglende sammenhæng mellem karakterernes udseender. Men med det vidunderlige hold af sangere, samt en fabelagtig god lydafvikling, der sendte Nathanaël Iselin og Opera Hedeland Festivalorkesters Mozarttoner flot ud til alle 4000 operaelskere – så må man sige at bryllupsfesten var vellykket.

Opera Hedelands FIGAROS BRYLLUP opføres d. 8/8, d. 15/8, og d. 16/8, 2025.

Foto: Mikal Schlosser / Opera Hedeland

SE MERE OM FIGAROS BRYLLUP HER