⭐⭐⭐

Fetch, Boy! Fetch!

Andreas Haglund kaster en tennisbold hårdt op mod bagvæggen, for derefter at hente den igen – med tænderne. Så beder Haglund en publikummer om at kaste bolden – som igen bliver hentet og afleveret til en ny blandt publikum – med munden. Og igen. Og igen.

Repetitiv praksis kan både være understregende, fremhævende og forklarende overfor publikum, samt dygtiggørende og til tider bevidsthedsudvidende for de involverede. Og i dette tilfælde, hvor danser og koreograf Andreas Haglund med sin performance FERAL FANTASIES bl.a. søger svar på spørgsmålet om hvorvidt selvdomesticering stadig indeholder et ønske eller mulighed for selvet om at blive vildt igen, må jeg tage til efterretning, at koreografen mener at gentagelser fremmer forståelsen.

Again, please. Again.

Men jeg beklager, jeg ser stadig hverken underkastelsen, lysten, samhørigheden eller den relations skabende leg blive tydeliggjort i FERAL FANTASIES, hvor Andreas Haglunds koreografi, understøttet af dramaturg Lydia Östberg Diakité, taler til mig og det øvrige publikum.

Andreas Haglund har helt klart styr på fremstillingen af forholdet mellem dyr (hund) og menneske, samt de seksuelle aspekter i underkastelsen, som en optræden som dyr medfører – samt det springende punkt, hvor hunden (måske) opdager, at den jo både kan smide og hente bolden selv, helt uden et menneskes hjælp. Men ud over de pudsige scener med tennisbolden, hvor publikum skal interagere med Andreas Haglund som hund, og en afslutning hvor danseren i frigørelsens tegn bevæger sig som et dyr der er sluppet ud efter mange års indespærring, så er Haglunds performance ikke fyldestgørende nok til at jeg fornemmer eller forstår tankerne bag koreografien. Hverken som hund eller danser.

Andreas Haglunds FERAL FANTASIES blev vist i Dansehallerne d. 29/10 – 2/11, 2025.

Foto: Davide Cabra

SE MERE HER OM FERAL FANTASIES I DANSEHALLERNE

Hvis du vil spise før en forestilling i Dansehallerne, så læs anmeldelsen af restaurant PAULA her