Anmeldelse: EN POLTERABEND // Betty Nansen Teatret

⭐⭐⭐⭐

Hvis det er ren Jan Gintberg – så ses vi i baren ret hurtigt. Sådan sagde en klog bekendt lige før forestillingen gik i gang på Betty Nansen, hvor titlen EN POLTERABEND – og et testosteronmættet cast på scenen – muligvis har skabt en del uro hos stampublikummet på Frederiksberg Allé. Men baren måtte vente. For selv om det rigtigt nok var en all male besætning, og der også mere end en enkelt gang røg onkelhumor over scenen, så vil forestillingen EN POLTERABEND meget mere end bare at underholde.

Tom Silkebergs ide er inspireret af Shakespeares Trold kan tæmmes, og med Therese Willstedt som instruktør og iscenesætter, er forestillingen blevet til i en kollektiv arbejdsproces i Betty Nansen Teatrets laboratorium Betty Udvikler, hvor der efterhånden er skabt rigtig mange succeser.

Forventningerne til forestillingen EN POLTERABEND var således også rimeligt høje hos undertegnede, men omvendt skal man også huske, at Betty Udvikler er et laboratorium hvor nye ideer, processer og formater fremelskes. Og hvor man eksperimenterer, der fejles også af og til – ellers har man ikke afprøvet nok grænser, og ikke udfordret sædvanen.

overkroppe mødes når tipien skal rejses.

EN POLTERABEND har et forrygende cast bestående af Stanley Bakar, Henrik Birch , Morten Burian , Mathias Bøgelund Christiansen, Tobias Leander, Asbjørn Krogh Nissen og Tue Lunding, og hver især repræsenterer de alle de mandestereotyper som vi kender – alle de bøvede, de kiksede, de brovtende og de usikre – og sammen udgør de flokken der bortfører brudgommen, for så at tilbringe en hel nat i skoven med diverse manddomsprøver og hvis-pik-er-størst udfordringer.

Og selvfølgelig fører de mange udfordringer, skænderier og grænseoverskridende oplevelser til det ene sammenbrud efter det andet, og natten i den nødtørftigt rejste tipi bliver da også en lang bekendelseshistorie, hvor angeren, indrømmelserne og undskyldningerne står i kø for at komme op til overfladen. Ideen er hverken ny eller revolutionerende, og portrættet af en polterabendtradition der lige så stille er ved at uddø, lever i høj grad på skuespilpræstationerne i den gode besætning på Betty. Og her er det specielt Henrik Birch og Morten Burian der bør fremhæves. Birch som den klassisk utilfredse svigerfar, der ikke synes at brudgommen er god nok til hans datter, samt Burian som den brovtende Morten, der konstant gør opmærksom på at han er gået fra kasseekspedient til storsælger i supermarkedet, alene p.g.a. sine fantastiske ideer.

hele holdet i tipien om natten.

Betty Nansen Teatrets forestilling EN POLTERABEND er både sprælsk og fuld af morsomme små scener. Men forestillingen er som sagt skabt i laboratoriet Betty Udvikler, og det er svært ikke at tænke, at den kollektive proces måske har skabt en del udfordringer i udviklingen af forestillingen, der ikke virker som om den er 100% i mål. Endnu. Forestillingen virkede ufærdig til premieren, men måske spiller den sig varm, og løfter sig til et samlet hele på et tidspunkt. Det ser i hvert fald ud som om holdet på scenen nyder hinandens selskab, og udstrålingen er bestemt værd at gå efter.

Forestillingen EN POLTERABEND spiller på Betty Nansen Teatret, d. 10. januar til d. 1. februar, 2025.

Foto: Natascha Thiara Rydvald

SE MERE HER OM EN POLTERABEND PÅ BETTY NANSEN

HVIS I SKAL SPISE FØRST – SE ANMELDELSEN AF PROMENADENS TEATERMENU HER