⭐⭐⭐⭐⭐
Vamos! You told me I could choose which side I am on. I will not give up!
Miguel de Cervantes’ episke fortælling DON QUIXOTE åbnede i denne uge WAVES Festival 2025 i Vordingborg med bravour. For selv om Teatro dei Venti‘s subtile omkalfatring af historien om den stolte ridder der kæmper mod vindmøller for at redde verden, umiddelbart bare var en formidabel gadeforestilling, så var der reelt indhold bag de fantastisk sammensatte figurer på stylter.
Og med den vandrende forestilling, hvor tusindvis af festivalgæster fulgte den selvsikre ridder, vandrende på stylter gennem Vordingborgs gader – var det et perfekt valg at lade Don Quixotes trofaste følgesvend Sancho Panza være den der lader verden forstå, hvordan vi kun sammen kan redde verden.
For det er et mantra der passer lige ned i festivalleder Gitte Nielsens gode tanker om hvordan WAVES bør være, og hvilken rolle den kæmpestore scenekunstfestival bør udfylde, i en verden hvor det efterhånden er svært at vide hvem der er monstrene og hvem der er heltinden på den hvide hest.
WAVES-flagene blafrede foran Rådhuset i Vordingborg, da en glad Gitte Nielsen i den officielle åbningstale kunne takke de mange besøgende festivalgæster, for derefter at overlade scenen til italienske Teatro dei Venti, hvis sprechstallmeister – iført høj hat og rød jaket – meget sigende lagde ud med at rive alverdens store fortællinger itu, lige foran indgangen til Vordingborgs Job- og Borgerservice.
Så bliver det ikke mere symbolsk – ingen historie eller fortælling står mejslet i sten – verden er foranderlig, og du kan selv gøre en forskel ved at tage stilling, og sammen med ligesindede stå imod og kæmpe mod uret, hvor end i verden du møder den.
Teatro dei Venti’s sprudlende fortælling fangede fra start af sit publikum med den utraditionelle indledning, for det ekstra lag som den italienske trup havde tilføjet den klassiske fortælling, var tilpas udfordrende i sin form til at vække interesse hos det overvejende danske publikum i Vordingborg.
Men alt andet lige, var det dog først da Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza kom ”ridende” igennem folkemængden, at jublen for alvor brød ud.
For den fallerede men charmerende aristokrat er på sin helt egen måde jo en helt, der kun har verdens bedste for øje. At hans kampe mod overmagten så mestendels foregår på hans fantasis præmisser, det tilgiver vi ham gerne – det har vi gjort siden Miguel de Cervantes skrev historien i 1605.
Vamos! Nothing tastes better than ideas.
Og i Vordingborg er historien da heller ikke omskrevet til uigenkendelighed – for det er stadig historien om den fallerede adelsmand der rider ud for at befri verden for al dens ondskab, og han rider stadig ud med sin evigt tro væbner Sancho Panza, der ligesom i den oprindelige historie får Quixotes fantasier og store tanker ned på et mere jordnært plan.
Så det var intet under at Vordingborgs gader og stræder var proppede med festivalgæster, der troligt fulgte vores helte igennem tykt og tyndt. Selv om der af og til var langt ned til ridderen, så følte alle, at de var med på et helt specielt korstog.
Korstoget startede som sagt ved det nye Rådhus på Algade – hvor Borgerservicekontoret måtte lide den tort at blive hånet for deres regler og nedskrevne planer for hvordan man skal opføre sig – og fortsatte ned ad Algade, der nok aldrig havde oplevet en så stor menneskemængde smile på en gang.
Og smilene blev kun større da Don Quixote og Sancho Panza mødte de første forhindringer i deres eksistentielle søgen efter mad og kærlighed – et korstog der i deres søgen efter fremtiden førte dem til Kirketorvet, hvor Don Q’s fantasi atter tog over.
Mens Don Q kæmper mod pelsede monstre på Kirketorvet, prøver Sancho Panza at overbevise ridderen om, at ikke alt er hvad det ser ud som – og da slet ikke i vores helts fantasiverden. Men Sancho Panzas ord begynder også at bevæge sig ud i en større fortælling, hvor vi som publikum ofte følte os truffet, for her træder Teatro dei Venti’s omskrivning i karakter med den første morale om, at kun hvis vi står sammen, kan verdens monstre besejres. Ingen nævnt, ingen glemt.
Korstoget fortsætter ned ad Algade, hvor monstre igen står i vejen for Don Q’s episke rejse, og også her udfolder Teatro dei Venti’s fantastiske dukkemager egenskaber sig, med de smukkeste tyre på stylter. Hornede tyre, der på en gang er overvældende i deres koreograferede kamp mod Don Q, men samtidig også præcis det billede som vores egen fantasi har skabt – og fortsætter med at skabe – mens vi står tæt i ring om den drabelige slagplads, hvor Don Q med udsagnet We need love to save the world når til endnu et højdepunkt i dagens forestilling.
What’s the point of fighting when the monster doesn’t see you?
Vi ender selvfølgelig på Slotstorvet, med Vordingborgs vartegn Gåsetårnet i baggrunden. Stedet hvor Don Quixote’s tro væbner Sancho Panza til sidst må træde til efter sin ridders forsmædelige nederlag i kampen mod overmagten, og videreføre rejsen mod en fremtid uden monstre og uret, men hvor idéer kan blomstre, og kærlighed og retfærdighed hersker.
Og det er således også her Sancho Panza holder sin store tale, og mens den besejrede Don Q bliver hentet af en hvid engel på en gigastor trehjuler, taler Sancho Panza direkte til det store festivalpublikum – ikke mindst den næste generation. Og med tårer i øjnene lover den tro væbner at hun vil fortsætte kampen hvor Don Q måtte give op.
You told me I could choose which side I am on. I will not give up!
Vamos!
Hvilken smuk vandreforestilling – og hvilken perfekt start på Waves festivalen 2025.
Waves festival 2025 blev afholdt fra d. 26.-31. august.
Foto: © Casper Koeller, Sceneblog.dk