Anmeldelse: DON CARLOS // Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Voluminøs DON CARLOS holder hele vejen i Davide Livermores opsætning, hvor stemmer som Stephen Milling og Roberto Scandiuzzi minder os om hvad opera kan, når den får lov.

I samarbejde med Den Norske Opera og Den Finske Nationalopera, løfter Den Kongelige Opera Verdis mesterværk om det spanske kongedrama til dér, hvor Verdi befinder sig bedst – i pompøse omgivelser med bulder og brag i både scenografi og stemmeføring.

For Davide Livermores opsætning, der er henlagt til 30’ernes facistoide Spanien, hvor set designerne fra Gió Forma kører fuld skrue med en blanding af videoprojektioner, monumentale bygværker og 30’er biler på scenen, vil det hele – og mere til. For meget af det hele kan også gå grueligt galt, men på Operaens store scene, er produktionen en gave.

Handlingen, der reelt er et trekantsdrama mellem den unge prins Don Carlos, den underskønne Elisabeth, og Don Carlos’ magtfulde far, kong Filip, er en klassisk historie om kærlighed, pligt, ære og tro, og fordelen ved det er, at det store værk rent faktisk er ret let at følge med i. Og når rollebesætningen oveni er fra den øverste hylde, så er der reelt ingen grund til ikke at opleve operaen mens den er i København.

Vi snakker Verdi, så hvor der er konger og dronninger, er der også kirke, og da handlingen som sagt er flyttet til Spanien under Franco, spiller den pavelige domstol inkvisitionen også en hovedrolle i historien. Den smukkeste duet, og en af de allerstørste momenter i DON CARLOS er, når den ellers så selvsikre Kong Filip begynder at tvivle på sin magt over dronning Elisabeth og sin søn Don Carlos, og storinkvisitoren straks øjner en mulighed for at få luget ud i flokken af oprørske kættere, og minder kongen om, hvem der egentlig hersker i denne verden – og hinsides.

Til premieren var det en vidunderlig Roberto Scandiuzzi der sang storinkvisitoren, som var det med hjælp fra oven, og en endnu vildere, og formidabel Stephen Milling, der var hentet til byen for at synge Kong Filip så magtfuldt som kun Milling kan. Den duet var outstanding.

Også Gihoon Kim, der sang Don Carlos betroede ven Rodrigo, samt Gisela Stille, der var Elisabeth som står mellem to mænd – mellem pligt og kærlighed – var fremragende til premieren, som i mine ører var næsten dadelfri. Eneste lille skuffelse var den ellers prisbelønnede amerikaner Matthew White, hvis stemme – som Don Carlos – ikke helt levede op til det velspillende kongelige kapel under ledelse af Jordan de Souza. Men det tog dog ikke det store fra operaen, der med Det Kongelige Operakor i storform blæste al støv af de grå statuer i Gió Formas storladne scenebilleder.

Davide Livermore lader Verdis DON CARLOS folde sig ud og fylde Operaen til bristepunktet. Lige der hvor Verdi har det bedst.

DON CARLOS spiller i Operaen, Det Kongelige Teater, fra d. 8/9 – 19/10 2024.

Foto: Miklos Szabo

SE MERE HER FRA DON CARLOS I OPERAEN