⭐⭐⭐⭐

Engle med harper og farver der skriger, djævlen og mennesket på kollisionskurs, og et bakkanalsk orgie i farver og følelser. Thomas Manns Døden i Venedig er i Anja Behrens’ hænder blevet til DØDEN I VENEDIG – DET FORTRÆNGTES GENKOMST, en performativ dekonstruktion af Manns tekst, hvor alt det Manns hovedperson ikke ville tale om, bliver trukket frem og klædt af på Republique.

Og dog, for Lotte Andersens deklamatoriske evner bliver heldigvis udnyttet fuldt ud, da hun, som en af de navnløse identiteter i performanceværket, står for den del – den verbale del – der mest konkret forbinder Behrens’ performance med Manns tanker. For det er mildest talt ikke nemt at følge værket, hvis man sidder og venter på en historie der blot minder om Thomas Manns historie i Døden i Venedig. Historien om en fornem herre der ankommer til et ferieparadis, hvor han ikke kan få øjnene fra en 14-årig dreng, men vel vidende at det selvfølgelig er et no go, sluger den fine herre blot drengen med øjnene – på afstand. Og da drengen til sidst forlader hotellet med sin familie, og bare vender sig om og vinker, segner den fine herre om i sin liggestol, og dør af den kolera der er brudt ud i Venedig på samme tid. Altså en historie der både handler om forbudte tanker, og, om man vil, om guds retfærdige straf for den fornemme herres tilbøjeligheder. Og hele den historie skal man kigge langt efter i Anja Behrens’ flotte performanceværk, der i mine øjne snarere er et 2025 spejl på menneskets forfald – frit efter Thomas Mann.

Fold i stedet dit indre sanseapparat ud i fuldt flor, og oplev Behrens’ aura i værket, der med scenograf David Gehrts store armbevægelser – i en skarp lyssætning af Súni Joensen – og omsluttet af et voldsomt lyddesign af Marie Koldkjær Højlund, vil tage pusten fra de fleste.

Og lov mig at nyde æstetikken, som de fem fantastiske skuespillere både omfavner og giver fingeren på samme tid. For Lotte Andersen, Bo Madvig, Anders Mossling, Charlotte Elizabeth Munksgaard og Marie Brolin-Tani er alle modne mennesker, og gennem deres levede liv ser vi historien om mennesket der fra stenalderen og frem til nu har kæmpet en kamp for at få lov til at leve, om fascinationen af ungdommen, om den iboende og tøjlesløse liderlighed, og om alt det man må opgive hvis man vil noget andet.

Og når du først har været i Behrens’ stormvejr, til bakkanal, på det mørke hav, samt i himlen og i helvede, så vil du føle det som en varm omfavnelse når de fem skuespillere til sidst smider maskerne, og sætter sig ved sminkebordet, for til sidst at vende sig om og smile deres bedste tandpastasmil til publikum, nu i fuld because you’re worth it-makeup, med ungdommens ansigt smurt ud over visdommens rynker.

Eller også vil du tænke lidt over det, og så har Behrens ramt plet igen.

DØDEN I VENEDIG – DET FORTRÆNGTES GENKOMST spiller på Teater Republique d. 2.-25, oktober, 2025.

Foto: Sara Galbiati

SE MERE HER OM DØDEN I VENEDIG – DET FORTRÆNGTES GENKOMST PÅ REPUBLIQUE