Anmeldelse: DESERTØR // Blaagaard Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Dødeligt dukkedrama på Blaagaard.

En gang havde jeg et navn. Halfdan Piskets far har siddet i isolationsfængsel så længe at hans navn er forsvundet, og kun nummeret som fangevogterne har givet ham, står tilbage. Og nu ligger han på gulvet i cellen som en afpillet bunke skind og ben, der blot venter på at gribbene rydder op.

Og der kunne han været blevet liggende i al anonymitet, hvis ikke sønnen Halfdan Pisket med sin ekspressive tegnekunst havde sat billeder på sin fars historie, og skabt den banebrydende tegneserietrilogi DANSKER i 2014. Og nu, på Blaagaard Teatrets scene, får fortællingen så nyt liv i instruktøren Sargun Oshanas dramatisering af trilogiens første bind, DESERTØR. For med den nådesløse iscenesættelse giver Oshana nyt liv til fortællingen, i et mageløst univers af grå fængselsbeton, stærke stemmer bag hvidkalkede ansigter, og uhyggeligt levende dukkespil.

Det kunne være fristende bare at projicere Piskets sort-hvide tegninger op på bagvæggen, og lade publikum svømme hen i de ekspressive billeder, mens fangen i isolationscellen ligger ubevægeligt i et hjørne af scenen. Men Sargun Oshana lader i stedet skuespillerne Ellaha Lack, Haesam Jakir og Kasper Krassimir give liv til den hensygnende karakter, og både med stemmer og dukkeføring tager de tre os med på fortællingen om opvækst, venskab og leg i en lille by hvor forskellige religioner lever sammen i fred, men også om svigt, brutalitet og de ansigtsløses terror i en verden der tvinger Piskets far til at desertere.

Når man ser verden gennem et lille vindue, placeret højt oppe i en grå celle, betyder det alverden når knopperne springer ud på træet i fængslets gård. Og på samme måde fylder det usigeligt meget at man vinder retten til at kurtisere gadens sødeste pige, når man som helt ung mand sidder med sin bedste ven på tårnets gesims, og spejder ud over den lille landsby.

DESERTØR tager os med på den tyrkisk armenske fars rejse, fra det trygge liv i familiens skød, over ungdommens vovemod, til voksenlivets traumatiske møde med styrets ansigtsløse soldater og vennens voldsomme død, der bliver skelsættende for farens videre liv.

De tre skuespillere Ellaha Lack, Haesam Jakir og Kasper Krassimir er med deres hvidkalkede ansigter både livgivende og som stemmer fra dybet, men er hver især fantastiske når deres øjne brænder igennem kalken, og de bogstaveligt talt træder ud af dukkemager Katrine Karlsens uhyggelige isolationsfanges skygge, for at understrege fortællingens mange points of no return.

Med Piskets uudgrundelige sort-hvide tegninger på bagvæggen, samt de stærke hvidkalkede stemmer på scenen og den udmarvede isolationsfangedukke som epicenter for fortællingen, har Sargun Oshana videreført Halfdan Piskets kunstværk på fornemste vis.

DESERTØR spiller på Blaagaard Teater d. 1.-28. februar 2025.

Foto: Zuhal Kocan

SE MERE HER OM DESERTØR PÅ BLAAGAARD TEATER