Anmeldelse: DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT // OPE-N, i Retten i Aarhus – Smykkeskrinet, under Aarhus Festuge

⭐⭐⭐⭐⭐

Det er et overvældende smukt slægtsdrama der svinger sværdet over Retten i Aarhus. Hack Kampmanns formfuldendte sal i Smykkeskrinet er intet mindre end genial som kampplads for den magtkamp, som iscenesætter Louise Beck og komponist Niels Rønsholdt udfolder midt blandt publikum i operaværket DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT.

Louise Beck og Niels Rønsholdts voldsomme opera vender op og ned på et ellers urørligt mantra i Danmark – Den stærkes pligt til at sikre den svages ret. Og af brudstykker fra Tyrfing-sagnkredsen fra oldtidssagaerne den Ældre Edda og Hervarar saga, har duoen skabt en vidunderlig operasaga i tre dele. Et drama, der ikke blot har magten som tema, men også er skrevet til opførelse i tre af landets smukkeste dannelsesrum: Retten i Aarhus her i 2025, samt Københavns Universitets Bibliotekssal i Fiolstræde i 2026, og Kongehallen i Lejre i 2027.

De sortklædte sangere pibler frem af de mange døre i det hemmelighedsfulde rum, fordeler sig på balkonerne, og synger fra bordene.

Den første del blev som sagt opført i stadsarkitekt Hack Kampmanns smukke bygning fra 1902 – Smykkeskrinet i Aarhus, hvor Retten i Aarhus har til huse nu – og hvor den fremsynede Retspræsident Karen Thegen ganske unikt har givet OPE-N lov til at opføre deres værk. Så ud over at vi som publikum bliver bænket midt i dramaet, så skulle vi også igennem alle de sikkerhedsprocedurer man nu engang skal, når man vil ind i en retsbygning. Det understregede lige alvoren i dramaet, hvor det dødelige sværd Tyrfing spiller en hovedrolle, men publikum måtte altså ikke medbringe så meget som en negleklipper.

Men tilbage til operaen, hvor fortællingen om magtbegær og -misbrug bliver sunget ud til publikum af navnkundige Ars Nova Copenhagen og Aarhus’ eget Ensemble Edge, begge eminente vokalensembler der helst kaster sig ud i det umulige. F.eks. da Ars Nova spillede en vigtig rolle i Jacob Ejersbos legendariske NORDKRAFT omsat til opera i 2021, eller da Ensemble Edge var en tur i bassinet på Convoi Exceptionnels CRAWL CRAWL CRAWL i Helsingør Svømmehal. Begge opgaver som kunne betegnes som umulige, men også to små mesterværker på deres egne eksperimenterende præmisser, hvor de to vokalensembler var uundværlige.

På samme måde er de to ensembler i DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT ikke bare fyld og baggrund, men en kæmpe del af værket, der kræver at de synger fra både balkoner og gulv, og endda af og til stående på de borde som publikum sidder omkring. Og jeg skal love for at hele koret af erfarne sangere – Johanne Sofie Bech, Cathrine Breinholt, Julie Krog Jensen, Andrea Krüger Holm, Emilia Juvonen, Daniella Florez, Ynge Lyngsøe, Niclas Becjker Pajaiaye, Troels Geil Thalling, Hans Christian Brun-Jensen, Severin Martin Korsgaard Thorsen og Gunnar Sigfússon, nåede ud hvor de skulle. Jeg så ikke retspræsidenten til premieren, men hun ville have været stolt over at have åbnet Retten i Aarhus for en så ren og overvældende præstation.

Dirigent Mathias Skaarup Sørensen i DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT.

Det var dirigenten Mathias Skaarup Sørensen der fra midten af rummet havde fuldstændig kontrol over værket, der i sin bogstaveligt talt omvandrende fortælling brugte både lyset og mørket til at illudere den blodige historie. Lige som de tre børn med sorte balloner – Nynne Marie Jørgensen, Charlie Fyrst Williams Schwarz og Filippa Marie Pöckel – der som kongeslægten både fulgte efter, stod i mod, og endte med henrettelseshætter over hovedet, og dermed spillede en vigtig rolle i sagaen. Og lige som dommeren – sunget af Hanne Marie Le Fevre – der i historien, præcis som i det virkelige liv, har den ikke uvæsentlige rolle at skulle afgøre tvister. Husk på at vi jo rent faktisk befandt os i Retten i Aarhus. Problemet er jo så bare, igen lige som i det virkelige liv, at der er nogen der ikke retter sig efter dommernes afgørelser og ord.

Sagaen DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT handler kort fortalt om kongedatteren Hervør, der efter kong Angantyrs død opsøger sin afdøde far i gravhøjen for at få fat i det ultimative våben – det forbandede sværd Tyrfin – for at sikre sig magten.

Men hvis man troede at den unge heltinde ville bruge sværdet og magten fornuftigt, må man tro om igen. For den unge kvinde viser sig at være om muligt endnu mere magtliderlig end sine forfædre, og drevet af et stort mindreværdskompleks slår Hervør hårdt ned på al eksisterende viden og fornuft, omskriver historien i sin egen favør mens hun destruerer bøger og skrifter, og med sværdet i hånd slår hun hårdt ned på enhver der modsiger hende – også hendes egen familie. Intet og ingen får lov til at komme mellem Hervør og magten. Hun lyver, undertrykker og skaber splid, og hendes eneste ven er sværdet Tyrfin.

Fortællingen og karaktererne er som sagt samplet fra de gamle sagaer, men man behøver ikke lytte til de stærke stemmer i Smykkeskrinet særlig længe, før femøren falder – for måske lyder det også som noget der kunne være sket i dag. OPE-N har aldrig været bange for sætte fingeren på verdens puls, og råbe op når der er noget der er galt.

Jeg vandt – over tiden. Nu er jeg fortiden. Jacob Bloch Jespersen og ryggen af Signe Haugaard Jørgensen. Hanne Marie le Fevre fra Ars Nova Copenhagen.

I Aarhus sad jeg midt i det smukke rum, og da jeg hørte de første dybe stemmer fra balkonen bag mig, forsøgte jeg at dreje mig, så jeg kunne se den afdøde konge i øjnene. Men jeg fandt hurtigt ud af, at DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT ingenlunde var som forventet, for oplevelsen ved at høre stemmer bag mig, var mindst lige så stor og tilfredsstillende, som en konventionel opera, hvor man som publikum jo kun kigger en vej – op på scenen.

Det var Jakob Bloch Jespersen der sang Ham – den dybe stemme jeg hørte bag mig på balkonen – og i rollen som den afdøde far og konge sang Jakob Bloch Jespersen både inderligt og myndigt, i forsøget på først at overtale sin datter til at give slip, og siden i en indtrængende bøn til alle om ikke at tro på Hervør – det ville kun gå grueligt galt.

Og det varede ikke længe før modsvaret kom fra den modsatte balkon, for en pragtfuldt syngende Signe Haugaard Lauridsen som Hende – datteren Hervør – havde ikke til sinde at give op, og krævede derfor sin retmæssige arv. For kun med Tyrfin i sin hånd ville hun kunne få den magt som hun så tørstigt begærede.

Han lyver, alt hvad han siger, er løgn. Det er min arv – min ret. Signe Haugaard Lauridsen og børnene Nynne Marie Jørgensen, Charlie Fyrst Williams Schwarz og Filippa Marie Pöckel.

Da vi som publikum sad om store borde midt i salen, var det som at være i orkanens øje. Smukt, stille, og en anelse højstemt, men også larmende og frygtindgydende når de sortklædte karakterer begyndt at trække ned fra balkonerne for at synge tæt bag os.

Eller for at sætte en stemmegaffel præcist ned i den store bordplade, så resonansen bredte sig i hele rummet. Og stemmegaflernes resonans var, sammen med to stortrommer på balkonerne, den eneste musikalske ledsagelse i dette lille, men storslåede værk.

Stemmegaflens resonans fylder Smykkeskrinet.

Nogle gange er det de mindste ting der overrasker, og jeg må indrømme at brugen af stemmegaflernes resonans tog mig på sengen. Men det var Smykkeskrinets smukke samspil med vokalensemblerne der slog benene væk under os. For operasagaen, der produceres af OPE-N i samarbejde med Aarhus Festuge, CPH Opera Festival, Kbh. Universitet, AFUK og Sagnlandet Lejre, har noget på hjerte.

Jeg glæder mig allerede til de næste dele.

DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT blev vist d. 4-6. september i Retten i Aarhus under Aarhus Festuge 2025.

Foto: Malte Bülow

SE MERE HER OM OPE-N OG DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT

SE MERE HER OM AARHUS FESTUGE