⭐⭐⭐⭐⭐⭐
If you can’t imagine a better world – how can you create one.
Ordene er godt nok ikke Malik Nashad Sharpes, selv om det er Sharpe med kunstnernavnet Marikiscrycrycry der står for DARK, HAPPY, TO THE CORE – Roskilde Festivalens første jawdropping moment på scenen Platform. De vigtige ord falder i timerne før Festivalpladsen åbner, da programchef Anders Wahrén, kunstfaglig chef Signe Brink Wehl, Head of Art & Activism Jude Bennett, samt leder af filantropi og ngo-partnerskaber Kara Djurhuus, fortæller om UTOPIA, festivalens tema for de kommende år.
Men ordene bliver alligevel hængende hos Sceneblogs udsendte på Roskilde Festival 2023, hvor det primært er de tværdisciplinære acts der har vores bevågenhed, og vi derfor har Platform som vores nye hjem mens RF23 er i gang.
Og det er ikke så lidt der præsenteres på Platform, hvor Art & Activism primært huserer, og bl.a. Dansehallerne, Betty Nansen Teatret og Aaben Dans i år har spændende performances på programmet. Så lad os kaste os ud i det med Marikiscrycrycrys DARK, HAPPY, TO THE CORE, et værk skabt – i samarbejde med Dansehallerne – til Platform og RF23.
Marikiscrycrycrys DARK (ligesom coverbilledet også er fra DARK)
Marikiscrycrycrys værk DARK, HAPPY, TO THE CORE er ikke opbygget som en almindelig forestilling, men er delt op i tre dele – eller stemninger om man vil – der vises hver for sig, adskillige gange under RF23. Og med den lille ekstra detalje, at det hverken i programmet eller på RFs fikse dynamiske App afsløres hvilken del af værket der opføres hvornår.
Så måske finder hvert lille værk sine egne tilskuere, og forbliver et selvstændigt værk for netop disse mennesker. Mens det for andre – måske de mere ihærdige Marikiscrycrycry fans – der vender tilbage efter mere, bliver et sammenhængende værk, fordelt på tre dele. Men det rigtigt interessante ved sidstnævnte er at rækkefølgen forbliver vilkårlig, så delene DARK, HAPPY og TO THE CORE opleves i forskellige kombinationer, alt efter hvornår den enkelte tilskuer ser de tre dele.
Marikiscrycrycrys DARK
Marikiscrycrycry har som sagt skabt værket til Platform, og er dermed helt med på den rolle som det lille nye, fleksible og agile scenerum er tiltænkt på RF23. Platform blev godt nok allerede bygget sidste år, men træder først i 2023 i karakter som samlingspunkt for Art & Activism og den tværdisciplinære kunst. Og med sin fysiske placering lige mellem de to store scener Orange Scene og Arena – er Platform med fuldt overlæg tænkt som et sted der ligger i vejen, og hvor folk falder forbi og dumper ind – og måske oplever kunst de aldrig havde forestillet sig skulle være en del af deres dag på RF23.
Marikiscrycrycrys DARK
Marikiscrycrycrys værk er ikke for børn, for der bliver arbejdet intenst med blotlagte følelser, og de tre titler oversat til dansk MØRK, TIL KERNEN og LYKKELIG, fortæller da også noget helt grundlæggende om Malik Nashad Sharpes koreografiske tilgang til mødet med publikum. For de vil mere end blot at underholde, mere end blot at vise deres eminente danseevner, de vil ramme os i vores egen tankegang, de vil udfordre og afprøve publikums evner til at omsætte hvad der opleves på dansegulvet til egne følelser, hvad enten man kan lide det eller ej.
Og DARK er i den grad et udtryk for de mørke følelser omkring at være udenfor, at være alene og såret, men også at hjælpe som gruppe, og acceptere udefrakommende.
Marikiscrycrycrys TO THE CORE
TO THE CORE løsner grebet lidt, og den kun fire minutter lange koreografi ser jeg som et intermezzo – som en Granité der renser ganen – men også som et pusterum der peger på hjernens utilstrækkelighed ved alt for høje temperaturer, læs; følelser. Hvor den heftige elektroniske musik under DARK var både æggende og aggressiv, intens og ekspressiv, bød tonerne i TO THE CORE på en mere rytmisk anlagt underlægningsmusik, der åbnede op for nye oplevelser, og lod Marikiscrycrycrys dansere udtrykke en tilstand af ro og indsigt, at de var nået til kernen af deres formåen.
Marikiscrycrycrys HAPPY
Når man optræder på Roskilde Festivalen spiller vind og vejr en stor rolle, men også døgnets rytmer skal tages med i betragtning, og måske endda udnyttes. Og det er lige præcis hvad Marikiscrycrycry gør, når HAPPY afvikles, for den tredje del – og afsluttende hvis du spørger mig og min fotograf – bliver danset efter mørkets frembrud, hvilket giver værket en forløsende lethed som forplanter sig helt ud i publikum. Et publikum der vel at mærke står som en mur rundt om danserne på Platform, hvor sæderne var blevet fjernet på den fleksible scene efter midnat.
Borte var de mørke tanker, borte var de reflekterede overvejelser om kerne og overflade, i HAPPY viser danserne deres menneskelige sider, og Marikiscrycrycrys løsslupne koreografi viser i al sin kontrollerede magt og ynde, at stringens og lykke på ingen måde er hinandens modsætninger.
Marikiscrycrycry & Dansehallernes DARK, HAPPY, TO THE CORE var som sagt Roskilde Festivalens første jawdropping moment på scenen Platform.
Men stay tuned – Sceneblog offentliggører flere anmeldelser af tværdisciplinære acts på RF23 og Platform de kommende dage.
Foto: Lau Koeller, Sceneblog