⭐⭐⭐⭐⭐
CPH STAGE’s fingernemme fuckfinger til teatrets fjerde væg.
Festivaldirektør Morten Krogh var en glad mand da han åbnede årets CPH STAGE i Skuespilhusets foyer, for på trods af op- og nedture og skiftende politiske vinde, med tilsvarende skiftende bevillinger og afviklingsforhold for den københavnske teaterfestival, så kunne han jo i år igen byde velkommen i Det Kongelige Teaters lokaler, og dermed understrege festivalens tyngde. Det er bestemt ikke enhver beskåret, og når kulturminister Jakob Engel-Schmidt lige efter Morten Krogh kunne indtage foyerscenen med et bredt smil – for derefter at erklære CPH STAGE 2025 for åben – så ved man at festivalen er i trygge hænder.
Men er det nu også det bedste for udviklingen af Danmarks største teaterfestival – at føle sig tryg? Er det de gode rammer og de lukrative bevillinger der skaber den bedste festival? Eller giver det måske en lidt mere udfordrende og anderledes tænkende festival, hvis de mange gode kræfter og dygtige folk med de bedste kunstneriske intentioner blev udfordret på præmissen – og nærmest tvunget til at tænke ud af boksen, til at hente nye, anderledes tænkende kunstnere ind på festivalen, og vise forestillinger der måske ellers aldrig ville blive vist i hovedstaden? Og bare rolig, jeg er ikke en stearinlys-på-et-koldt-loft-skaber-bedre-kunst fortaler, selvfølgelig kræver god kunst ressourcer, for man kan ikke betale sin husleje med hverken tre flasker rødvin eller et billede fra den røde løber. Men lige som man forsøger at nudge kunstnere og branchen til at skabe scenekunst der behandler aktuelle og vigtige temaer og problemstillinger, så vil en anderledes åbenhed overfor outsidere og det ukendte, det beskidte, det panderynkende og det uforståelige, muligvis give pote over tid – og dermed et større spænd af professionelt produceret scenekunst, der rykker ved vores ofte bekvemmelighedsramte hverdag.
Det er ikke lang tid siden kulturministeren offentligt slog ud med armene, og efterlyste mere provokerende kunst (red.: hvilket man naturligvis ikke bare kan bestille), men det er efter min bedste overbevisning ikke blevet fulgt op af noget initiativ, der evt kunne fremme arbejdsvilkår eller forhold der highlighter nytænkning (provokerende, om man vil), eller gør selvsamme kunst mere tilgængelig for det brede publikum i Danmark. Men CPH STAGE er med sin størrelse et oplagt sted at tage fat, hvis man virkelig ønsker at fremme nytænkning.
CPH STAGE er meget mere end blot forestillinger vist på en scene, for der er jo både talks, debatter og festlige events, både for branchefolk og for almindelige interesserede. Så jeg siger bestemt ikke at festivalen på nogen måde er kedelig, der er jo også den efterhånden traditionsrige uddeling af de årlige Reumertpriser – selv om prisuddelingen i år angiveligt er krympet en del rent størrelsesmæssigt – så festivalen holder bestemt fanen højt.
Og det er her jeg gerne vil rose CPH STAGE for deres åbningsforestilling i år – Compagnie Dyptiks LE GRAND BAL.
For franske Compagnie Dyptiks transcenderende forestilling LE GRAND BAL var præcis så – bogstaveligt talt – grænseoverskridende, at jeg og de fleste af de inviterede gæster i salen måtte overgive os til hvad der skete omkring os. Vi kunne ikke andet end bare knuselske de i danseforestillingen feberramte karakterer, der ud af intet dukkede op blandt publikum, og med lige dele charme og den vildeste koreografi af Souhail Marchiche, skabte fortællingen om den mystiske danseepidemi der indtog Strasbourgs gader i 1518.
Og netop denne elegante nedbrydning af afstanden mellem publikum og scenekunsten, tolker jeg som Morten Krogh og CPH STAGE’s fingernemme fuckfinger til teatrets fjerde væg. Måske nok en meget lille en af slagsen, men muligvis alligevel et skridt i retning af føromtalte udfordrende og provokerende kunst.
Så håber jeg bare fingeren vil vise sig gennem hele festivalen.
Vi ses i mørket.
LE GRAND BAL bliver vist d. 21.+ 22. maj på Store Scene i Skuespilhuset, og CPH STAGE vises over hele byen ml. d. 22 – 31. maj 2025.
Foto: Abdelbassat Abdelbaki (LE GRAND BAL cover), Sceneblog.dk (kulturministeren), Romain Tissot (LE GRAND BAL, Ensemble)