⭐⭐⭐⭐
Pittoreske blink i mørket.
Koreografen Simone Wierød har arbejdet sammen med KIMCHI and CHIPS siden 2018, og arbejdet med COLLECTIVE BEHAVIOUR har siden 2019 været under udvikling, da ideen om hvad spejle – og spejling – egentlig er, og hvad vi bruger det til i dagligdagen, uundgåeligt måtte munde ud i en forestilling, som den der blev vist på BORA BORA under Aarhus Festuge 2025. Men som jeg ser det – løbende er under udvikling.
For vinkler, sigtelinjer og sceneforhold er ekstremt vigtigt i det grundlæggende smukke værk, hvor koreografen Simone Wierød og hendes WIRED STUDIO, i tæt samarbejde med Mimi Son og Elliot Woods der står bag KIMCHI and CHIPS, samt musikerne Esben Valløe og Tim Panduro der står bag M€RCYs technotoner, har skabt et levende spejlbillede af livet. Og netop fordi værket bliver opført så mange forskellige steder igennem årene, er det uundgåeligt at værket vil fremstå forskelligt, alt efter hvor du oplever det.
Hvilket fører til min pointe, at når jeg oplevede COLLECTIVE BEHAVIOUR på Bora Bora, på 8.række i en publikumsopbygning som jeg til enhver tid vil betegne som virkeligt god ift scenekunst – da hældningen er markant, og man derfor altid har et flot overblik over scenen, lige gyldig hvor langt tilbage/oppe du sidder – så bliver oplevelsen af værket COLLECTIVE BEHAVIOUR derefter. Og desværre føler jeg, at jeg gik glip af mindst halvdelen af de smukke spejlinger som Wierød og co. har skabt i deres værk om menneskets trang til at se sig selv, og spejle sig i andre.
Fra 8. række kunne jeg sagtens nyde og forstå indledningen med vandrende lyspunkter, der dansede og skabte mønstre i det store sorte scenerum som M€RCY havde fyldt med stemningsfulde drypstensfornemmelser, og hvor man i enkelte små øjeblikke kunne se dansernes kroppe for enden af lysets stråler. Men da kroppene så foldede sig ud i Wierøds præcise og skulpturelle Tai Chi-agtige positioner – forstærket af KIMCHI and CHIPS’ spejle, der multiplicerer danserne i det uendelige, hvis man sidder på det rigtige sted på rækkerne – så var det at jeg desværre måtte indse, at jeg på ingen måde kunne nyde COLLECTIVE BEHAVIOUR’s fulde potentiale. Dertil var sigtelinjerne ikke gode nok, og kalibreringen mellem værk og scenerum ikke på plads.
I mørket var lysene i centrum, hvad enten de var store eller små, og når den menneskelige formåen sætter grænser for hvad vi kan opfatte, kan man jo med succes gøre som KIMCHI and CHIPS gør i COLLECTIVE BEHAVIOUR, hvor ens hjerne og pupiller skaber billeder som kun du selv kan se – efter lyset er slukket. Det er rasende godt tænkt, og flot præsenteret i et værk der spiller på tilskuernes evner til at se, og manglen på samme.
Der er ingen tvivl om at COLLECTIVE BEHAVIOUR er et smukt og gennemtænkt værk, der allerede har vist sit værd verden over, og helt sikkert også til stadighed udvikler sig. Men som sagt var 8. række på BORA BORA bare ikke lige stedet hvor COLLECTIVE BEHAVIOUR burde opleves fra. Men jeg glæder mig til at gense værket, en dag og et sted hvor tilskuerne er placeret lige ud for KIMCHI and CHIPS’ uendelighedsskabende spejle, og Simone Wierøds kloge og skulpturelle koreografiske formgivning kan nydes 100%.
Vi ses i mørket.
Foto: Jason Alami