⭐⭐⭐⭐
I Ofelia Jarl Ortegas CASINO snakker de sammen uden ord. Og danser hver for sig – sammen. I Dansehallernes Blackbox er CASINO klubben hvor latinos mødes for at danse salsa, og gulvet i klubben gløder. For colombianske Jao Moon, nicaraguanske Nina Sandino og svensk-chilenske Ofelia Jarl Ortega er alle en del af den latinamerikanske diaspora, hvor salsaen er blevet et uimodståeligt samlingspunkt. Og Ortegas værk er en kraftig reminder om hvad salsaen kan.
Selv uden musik, for i Ortegas CASINO er der ingen musik og ingen toner, og alle de trin, følelser og bevægelser som vi kender fra salsa, danses i stilhed.
Men når jeg siger CASINO danses i stilhed, er det er sandhed med modifikationer. For selv om der ikke er musik som vi plejer at høre den gennem højtalere eller fra live musikere, så kan de tre passionerede dansere ikke bevæge sig sammen på gulvet, uden at vi som tilskuere kan høre salsaen og passionen gennem føddernes trin på gulvet, det både lette og tunge åndedræt, et par uimodståelige hvin og en lejlighedsvis latter, samt kroppe der mødes og rives fra hinanden i den smukke salsa.
Ortega kredser om latinamerikansk diaspora, og har inviteret Sandino og Moon til at være med til at belyse emnet fra flere vinkler. Sandino og Moon er begge opvokset i Latinamerika, hvorimod Ortega er født i Sverige, men salsaen binder dem sammen, og det er præcis det, der både kan ses og føles i CASINO.
Koreografi eller improvisation?
Koreografien i det lydløse univers er skabt, fastlagt og indøvet af Ortega sammen med de øvrige dansere, men da salsaen i CASINO jo også er en selskabsdans, hvor grundlæggende trin er aftalt mellem deltagerne, men selve deltagelsen og interaktionen mellem danserne er vigtigere end præstationen ift tilskuerne, så er improvisation også en vigtig del af Ortegas CASINO. Og det mærkes.
Og den underliggende dramaturgi af Quim Bigas og Andrea Rodrigo taler lige ind i fællesskabet mellem koreografi og historiefortælling.
Knips, små berøringer og pludselige udråb er alt sammen en del af kommunikationen mellem de tre dansere, og i en koreografi der emmer af salsaens utilslørede erotik, er det fantastisk at se de tre meget forskellige performere på gulvet.
Jao Moon er meget udfordrende i sin dans, opsøgende og knipsende, hvorimod Nina Sandino med sine trin hellere skaber billeder og figurer, og endelig er Ofelia Jarl Ortega den legende, sanselige, kommunikerende, og ikke mindst samlende karakter på det ophedede dansegulv. Et dansegulv der efter 30 minutters intens dans – og til dansernes store glæde – får tilføjet en ventilator der sætter luften i cirkulation, mens danserne i hvert sit hjørne får lidt vand, tørrer sveden af panden, skifter skjorte osv.
Det er svært at holde sig i ro på stolerækken der omkranser gulvet i Dansehallernes Blackbox, for Ofelia Jarl Ortegas CASINO formår gennem salsaens trin og bevægelser at sætte hele rummet i svingninger, som var vi på Copacabana, meget langt fra Nordens kolde vinde og ofte tilbageholdende følelsesunivers. Og det er ligegyldigt om det er med Jao Moons sort-hvide laksko med hæl, Nina Sandinos flade, knaldrøde gummisko, eller Ofelia Jarl Ortega med sine elegante festsandaler med stilethæle, for i CASINO flyver både fødderne og følelserne frit. Ortegas salsa rummer det hele.
Det er forståeligt at salsaen er vigtig for den latinamerikanske diaspora verden over, og Ofelia Jarl Ortega får med sit fine værk CASINO fornemt vist, hvordan man kan være forskellige, og alligevel have ens følelser – langt fra sit fædreland.
Ofelia Jarl Ortegas CASINO vises i Dansehallernes Blackbox d. 4.-5. april 2025.
Foto: Milja Rossi