⭐⭐⭐⭐⭐
Aldrig før har et Maraton været så legende let, poetisk og overbevisende i sin form. Men dette års BELLEVUE SOMMERBALLET MARATON er præcis de tre nævnte betegnelser. Legende let i sin tilgang, og poetisk ud i alle hjørner af Arne Jacobsens smukke bygning, samt ikke mindst overbevisende i sin form, der næsten blæret lader Vivi Flindts version af ENETIME og det nyskabte Gentofte portræt STOL – A Matter of Trust indlede et maraton, der formfuldendt afsluttes med de to nyklassikere CASTELO og LE JEUNE HOMME ET LA MORT.
Og som det stråler ud af coverbilledet med Astrid Elbo og Alban Lendorf fra ENETIME, så er der dømt passion og stringens fra start af, når 82-årige Vivi Flindt tager os med tilbage til en eviggyldig klassiker, Flemming Flindts ENETIME, hvor Astrid Elbo er pianisten, sicilianske Elisabeth Vincenti eleven, og Alban Lendorf den sadistiske danselærer. Som instruktør holder Vivi Flindt på formerne og dansens dyder, og på Bellevue er det som at træde ind i et eventyr fra fortiden, når Elbos pianistinde med strakt vrist og fornuftigt tøj skridter øvelokalet af før maestroen indtager rummet. Og på samme måde dyrker Vivi Flindt ekstremerne i forholdet mellem elev og lærer. Ekstremer som både blev fremhævet af Flemming Flindt i sin ballet og af forfatteren Eugène Ionesco der i 1951 oprindeligt skrev skuespillet, og aktivt brugt til at understrege dramaets præmis – at man selvfølgelig aldrig betvivler hvad ens danselærer siger eller gør. Punktum. Det er historieskrivning på den barske måde, og godt at ENETIME er henlagt til en anden tid – det gør det nemmere at applaudere kunstnerne efterfølgende.
Om maraton aftenens næste værk bliver en klassiker må fremtiden vise, men koreografen Alessandro Sousa Pereiras STOL – A MATTER OF TRUST var bestemt lige så stringent som Flindts dansetime.
Pereira var blevet bedt om at skabe et værk der må kunne betegnes som et portræt af Gentofte, for værket skulle matche Gentoftestolen, som et hold af elever på Designskolen Kolding har skabt med udgangspunkt i lokal research i kommunen hvor Bellevue Teatret jo ligger.
Gentoftestolen hang således som en ledestjerne over scenen, hvor truppen Balé Teatro Guaíra – med tildækkede ansigter og sammen med ti stk af Arne Jacobsens 7’eren – svang sig, smøg sig, og krøllede sig sammen på de ikoniske designstole. Vel at mærke i ens ulastelige jakkesæt – man er vel i Gentofte. Danserne var som på en fælles mission, hvor de til Maurice Ravels voldsomt smukke Bolero brugte stolen som en ekstra muskel, og som et ekstra beskyttende lag mod omverdenen. Kort sagt en moderne stoledans, hvor man håber musikken aldrig stopper. Danseteatret Balé Teatro Guaíra fra den brasilianske delstat Paraná har taget Gentoftes vibe til sig, og med deres stoledans vist hvordan godt design – som 7’eren og Gentoftestolen – sagtens kan indgå i en koreografi der både viser tænder og hengivenhed. STOL – A MATTER OF TRUST er en smukt gennemtænkt koreografi af Alessandro Sousa Pereira, der jo allerede var kendt blandt publikum på Bellevue for sin rørende CASTELO.
Og netop CASTELO, der jo er blevet en nyklassiker på Bellevue, var næste værk i dette smukke maraton af en danseaften.
CASTELO, der også gæstede Bellevue i 2024, danses lige som STOL – A MATTER OF TRUST af danserne fra Balé Teatro Guaíra, og er ligeledes koreograferet af Alessandro Sousa Pereira. Men der stopper ligheden også. For hvor danserne i Gentofte-portrættet var anonymiseret med ansigtsmasker der kunne have kostet dyrt til et fodboldbrag med B1903/FCK i Parken, så var danserne nu umaskerede – endda med bare overkroppe, hvor hver en muskel og sveddråbe markerede hvilken vej dansen bar os hen.
Danserne fra Balé Teatro Guaíra viste med al tydelighed, hvordan mange års samarbejde ikke kun fører til perfektion i udøvelsen af deres eminente kunnen, men også hvor meget tillid og fællesskab betyder for et værk som CASTELO, der stadig står og vibrerer et sted i min hjernebark. Intet under at den ferme direktør Pia Jette Hansen og Bellevue holder godt fast i det bekendtskab. For min skyld må Alessandro Sousa Pereira gerne blive Bellevues Bournonville – til inspiration og glæde for både fremtidens dansere og publikum.
Et andet værk man med glæde forbinder med Bellevue Teatret, er Luigi Boninos iscenesættelse af Roland Petits højdramatiske ballet LE JEUNE HOMME ET LA MORT, der heldigvis fik lov til at afslutte aftenen. Dog efter sigende – for sidste gang på Bellevue.
LE JEUNE HOMME ET LA MORT er i princippet en solo, for med Alban Lendorf som den unge forelskede mand, der bliver drevet til vanvid af sin troløse elsker, og ender med at tage sit eget liv, fornemmer man næsten ingen andres tilstedeværelse. Brutalt sagt, jeg ved det godt, for det er selvfølgelig en hård dom over en af Danmarks bedste dansere, kongelig solodanser Astrid Elbo, der med rollen som den gudesmukke elsker – og med karakterens høje grad af selviscenesættelse – så absolut suger opmærksomhed til sig på scenen. Men Alban Lendorf fylder bare hvert et ledigt moment i LE JEUNE HOMME ET LA MORT med sin udstråling, sin eminente dans og sit fremragende karakterspil. Selv når hans sjæl træder ned fra galgen og følger efter elskerinden ind i dødsriget, emmer Lendorf af perfektion.
Fire smukke værker og fire meget forskellige koreografier var ovre, men alting har en ende, og da jeg efter BELLEVUE SOMMERBALLET MARATON gik ad Strandvejen langs vandet, kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre aften.
BELLEVUE SOMMERBALLET MARATON opføres på Bellevue Teatret d. 7., 11., og 14, september, 2025.
Foto: Christina Hauschildt (ENETIME, STOL, LE JEUNE HOMME ET LA MORT), Maringas Maciel (CASTELO)