Anmeldelse: AXIS MUNDI // Hotel Pro Forma, i Store VEGA

⭐⭐⭐⭐⭐

Det moderne menneskes søgen efter verdens akse. Legendariske Hotel Pro Formas absolut sidste forestilling AXIS MUNDI efterlader sit publikum med flere spørgsmål end svar. Præcis som det skal være. Ars longa, vita brevis som Kirsten Dehlholm kunne have formuleret det – kunsten overlever mennesket.

Værket, der er konceptueret af Kirsten Dehlholm og Marie Dahl, og nu, efter Dehlholms død, instrueret og færdiggjort af Marie Dahl, opføres på spillestedet VEGA på Vesterbro i København. Og da man som tilskuer ser ned på de medvirkende fra balkonerne i Store Vega, følger AXIS MUNDI dermed Hotel Pro Formas mangeårige traditioner og eksperimenteren med vertikale rumvirkninger. En praksis der går i lige linje fra hotellets Terra Australis Incognita på Nationalmuseet i 1986, Hvorfor bli’r det nat, mor? på Aarhus Rådhus i 1989, og Skyggens kvadrat på Gentofte Rådhus i 1992.

Men også en praksis som kan vokse, og en praksis som Marie Dahl anno 2025 omfavner med både nænsom empati og fyrig trang til nyskabelse. For intet står stille i den verden af visdom og kunst som Hotel Pro Forma har praktiseret i 40 år, og som nutidige kunstnere som Marie Dahl er sat i verden for at videreudvikle og udfordre.

Derude hvor grænserne ender, udviskes vejene. Octavio Paz (Frihed under ord)

Det er naturligvis lysdesigner Jesper Kongshaug der står for den uendeligt smukke verden af lys og mørke der definerer AXIS MUNDI, og som altid er hans lysdesign afgørende for oplevelsen af fortællingen i værket. Så når skuespillerne Sarah Boberg og Kirsten Grove, samt 22 performere – der som altid i Hotel Pro Formas værker er en levende del af den skulptur, som forestillingen de facto er – bevæger sig rundt på gulvet i Store Vega, er det med både laser- og LED lys, samt projicerede delmotiver fra den italienske arkitekt og kunstner Giovanni Battista Piranesis sindrige fængselsraderinger fra 1700-tallet. Smukke, dybe, fantasifulde og mørke raderinger som ikke bare kredser om fængslet, men også leger med perspektivvirkninger og arkitektoniske fantasier.

Så når vi oppefra ser og oplever AXIS MUNDI, så er det den vildeste blanding af levende karakterer og iscenesatte kroppe, der forsøger at finde deres ståsted i en verden i bevægelse. Et sted, hvor det fysiske mødes med det metafysiske, og dermed giver mennesket mulighed for at nærme sig det guddommelige. Men i et menneskabt billede – i en arkitektonisk skabt væren der bedre kan forstås af mennesker, når lige linjer, afgrænsede områder og nøje udregnede parabler bruges til at forklare det uforklarlige.

Hvem påtager sig storheden, hvis ingen påtager sig hjælpeløsheden? Octavio Paz (Fontæne)

Og netop dette menneskeskabte billede bruges i AXIS MUNDI som trædesten for Sarah Boberg og Kirsten Grove, der – mens de forsigtigt betræder matematisk udregnede linjer og Piranesis projicioner af sindrigt udformede bygningsværker – fremsiger uddrag af digte af den mexicanske digter og nobelprismodtager Octavio Paz. Uddrag som Alting rejser sig for bedre at falde, eller Liv og død er ikke modsatte verdener, vi er ens med tvillingeblomster.

Octavio Paz’s digte kredser om kunstens iboende cirkulære tankesæt, der skaber muligheden for at skabe nye og bedre verdener igen og igen, og i AXIS MUNDI understreger digtene Dehlholm og Dahls moderne fortolkning af menneskets trang til at skabe den perfekte verdensakse – verdens ultimative midtpunkt.

Koreografen Simone Wierød har sammen med Marie Dahl arbejdet meget med de mange performeres tilstedeværelse i scenerummet, der jo i Store Vega vil blive set på fra vidt forskellige vinkler, alt efter hvor man står på de omkransende balkoner. Og hvis man har set Wierøds lille genistreg Axial Figures fra 2023, hvor 5 rebartister konstant forholder sig til hvordan rebene skaber retlinede figurer, kan man genkende Wierøds touch i AXIS MUNDI, hvor de mange performere altid forholder sig til hinanden, men lige så meget til de projicerede linjer og tegninger på gulvet. Koreografien taler lige ind i Hotel Pro Formas stringente verden, og er et uundværligt element i forestillingen på VEGA.

Den gennemsigtige søjle som det ene øjeblik mørkner, og det næste øjeblik stråler. Octavio Paz (Fontæne)

Det er Martin Højland og Simon Dokkedal, a.k.a. sample- og komponistduoen DEN SORTE SKOLE, der med sit storladne og underfundige sample univers lader AXIS MUNDI ramme os som en bølge af lyd og følelser. Og stående som live musikere på scenen virker de to kunstnere på den ene side integrerede i hotellets verden, og på den anden side som udefrakommende, iagttagende og kommenterende på værkets grundtanker om hvad der er livets essens. Scene for scene. Tableau for tableau. Og som helhed er det ret genialt at lade duoen fungere delvis som græsk kor, og delvis som understøttende og inspirerende lydbillede.

Nu hvor Kirsten Dehlholm er død, har Hotel Pro Forma besluttet at lukke som producerende virksomhed, og AXIS MUNDI er derfor det sidste værk i en legendarisk række af værker der over de sidste 40 år har ændret scenekunsten. Men AXIS MUNDI viser også at der er håb for fremtidens teater- og kunstinteresserede. For selv om Kirsten Dehlholm er en genre i sig selv, bliver det rigtigt spændende at følge Marie Dahls fremtidige virke, der selvfølgelig står på skuldrene af Dehlholm og HPF, men uden tvivl vil vise helt nye verdener for alle os på tilskuerrækkerne.

Hotel Pro Formas AXIS MUNDI vises på spillestedet VEGA, på udvalgte dage mellem d. 26. maj – 3. juni, 2025.

Foto: Christoffer Askman

SE MERE HER OM AXIS MUNDI OG HOTEL PRO FORMA