⭐⭐⭐⭐⭐
You don’t dance because you are happy. You are happy because you dance.
Mikkel Hess, multi-instrumentalist, sprechstallmeister og epicenter i fænomenet APOLLONIAN CIRCLES, sætter ord på hvad det er der foregår om ørerne på dig, nu hvor du pludselig står i røg og damp, i en kødrand af vibrerende mennesker omkring et kæmpe veldækket bord med musik, sang og dans i centrum. Og hans ord, der længe har fulgt ensemblet og den tilstand, som APOLLONIAN CIRCLES egentlig må betegnes at være, er spot on.
Når APOLLONIAN CIRCLES går i gang på Republique, sidder den pakkede sals gæster pænt på deres pladser, og lytter til en elektrificeret gulvbas der spytter toner ud til den store guldmedalje, mens der forrest på scenen, under et dække af plastik, er noget der begynder at røre på sig.
Men snart er coveret smidt af, og Mikkel Hess & co indtager sceneområdet, hvor salens gæster nu kan se et gigantisk kvadratisk bord, der mest af alt ser ud som dagen derpå. For bordet er fyldt med rester, lasede servietter og nedbrændte stearinlys, halvtomme glas og en stemning af tømmermænd. Det er scenograferne Christian Friedländer & Dicki Lakha der har iscenesat Republique versionen af APOLLONIAN CIRCLES, og i denne version er vi til fest dagen derpå, til festen der starter hvor festen sluttede sidst, og ingen havde kræfter til at rydde op. Lidt ligesom en generation der må arbejde og leve videre med det, som den forrige generation har efterladt til dem.

Og bordet får ikke lov til at stå alene på scenen i mange minutter, for lige så stille begynder Mikkel Hess & co at invitere salens gæster helt ned på scenen, både til pladserne direkte ved bordet, og til at omringe bordet, hvor det levende hold af musikere allerede sidder og tager de første greb på deres instrumenter. Og til sidst er hele salens publikum en del af scenebilledet, en del af APOLLONIAN CIRCLES, der kun lever sit inkluderende liv når publikum leger med.

Hvis man slet ikke ved hvad der venter, og man evt bare har fået to billetter af svigerdatteren til en forestilling på Teater Republique, og tror man skal se en Ibsenfortolkning – så kan fænomenet APOLLONIAN CIRCLES nok godt være lidt overvældende. Og jeg noterede mig da også mindst en håndfuld gæster der forlod Republique før tid, for ja, APOLLONIAN CIRCLES er bestemt ikke alles kop the. Man står, man sidder på gulvet, man danser, man smiler og man går i baren flere gange under festen. En fest der både består af jazzet og rytmisk musik og sang, samt en tekst af dagens gæst, der hver aften dukker op under seancen. Den aften jeg var på besøg på Republique, var det skuespiller Charlotte Munck der dukkede op og fremsagde dagens tekst, og i tråd med det forfald og syndige rod der var blevet efterladt på bordet, opfordrede hun gæsterne til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er der brug for? Hvad kan jeg gøre?

Teater Republiques musikinstallation APOLLONIAN CIRCLES, der rent musisk og dansemæssigt tager dig med helt op på de høje nagler, er også poetisk anlagt, og mod slutningen bliver tempoet lidt mere adagio, når Mette Lindberg sætter sig med en buket blomster på en sten. For mens hun synger, får publikum – der nu sidder på gulvet – udleveret skeer og gafler og andre rytmeinstrumenter, så alle til sidst er en del af den smukke tilstand der kaldes APOLLONIAN CIRCLES. Og vi har fortjent det.
APOLLONIAN CIRCLES opføres på Republique d. 16. januar – 1. februar 2025.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk