Anmeldelse: ANNA KARENINA // Teater Republique

⭐⭐⭐⭐

Jeg findes ikke.

I Lev Tolstojs roman fra 1878 er Anna Karenina muligvis blot en fantasi fra forfatterens side, og i Tone Schunnessons Det har aldrig funnits en kvinna som Anna Karenina, er der ingen tvivl om at den russiske overklassefrue er et postulat, et tankespind, en uladsiggørlig drøm. Og nu, i 2024, lader Amanda Linea Ginmans iscenesættelse til at være mest på drømmens side – dog uden at give noget svar på, om kvinden der keder sig har ret til at smide alt hvad hun har i hænderne – en mand og et barn – for at udleve sine seksuelle fantasier og drømme.

Det er Stephanie Nguyen der spiller Anna Karenina, og Nguyen leverer en absolut skøn præstation som overklasseløget Anna, der drages af den spændende officer Vronskij, og vælger at glemme alt om sin kedelige mand og sit besværlige barn, til fordel for et liv med sex og frihed i mængder hun hidtil kun har kunnet drømme om. Hendes virile elsker Vronskij spilles af Christoffer Hvidbjerg Rønje i wife beater t-shirt og cowboyhat, og selv om rollen flagrer lidt mellem badboy og det modsatte, så formår Christoffer Hvidbjerg Rønje at virke så tilpas troværdig, at vi som publikum forstår ham. Både når han vil have den unge, forbudne frugt i form af den gifte Anna, og når han senere vil leve et roligt liv med den kvinde han troede der var bag den glubske Annas ydre.

Karenin – Annas rolige, lidt indesluttede ægtemand, der ikke lever op til Annas lyster, spilles altudslettende fint af Mathias Rahbæk, der dog til tider må kæmpe med karakteren, der af og til virker en smule komisk i sin insisteren på egne tanker. Men som modpol overfor Anna og Vronskij fungerer det, om ikke andet, så for at trække forskellen frem i lyset på perronen i Mikkel Rostrups flotte banegårdsscenografi.

Rostrups scenografi er både flot og effektiv, og udnyttes da også til det maksimale med sine portaler mellem sandhed og løgne, til fortid og nutid, til at lægge spor som kan følges, men også stopper på stationer man ikke vidste eksisterede. Togskinner og en banegård er fortræffelige metaforer hvis man vil skære noget ud i pap, og Amanda Linea Ginman skærer virkelig Anna Kareninas tanker ud i pap for publikum, næsten som om hun er bange for at vi ikke forstår. Men vi forstår.

I 1878 var der helt sikkert mange der ikke forstod Anna Kareninas tanker, og endnu flere der ikke brød sig om tanken om at man jo godt kan bryde ud af sit låste ægteskab, hvis alting sejler. Men vi er i 2024, og efter en meget lang periode hvor det ofte er blevet betragtet som mænds privilegie at følge sine drifter og hormoner, er det naturligt at tænke at nu er det kvindens tur til at følge sin lyst. Men hvem der skal ofres, hvem der bliver efterladt på perronen – no pun intended – svæver stadig i vinden i Amanda Linea Ginmans forestilling, der lader det være op til dig selv at sætte ord på. Sexhex eller menneske?

ANNA KARENINA spilles d. 26/9 – 26/10 2024 på Teater Republique, Østerbro Teater

Foto: Camilla Winther

SE MERE FRA ANNA KARENINA PÅ REPUBLIQUE