⭐⭐⭐⭐
”Slave frygt mig, jeg læser dit hjerte”
Guiseppe Verdis AIDA er strengt taget gennemsyret af krigsforherligelse og kønsstereotyper der holder hinanden i skak, og temaet med den store stærke egyptiske krigshelt Radamés, der tilbedes af både den etiopiske slavinde Aida, og den egyptiske kongedatter Amneris, er så kønsstereotypt at det halve kunne være nok.
Men musikken! Opera Hedelands opsætning af Verdis Aida har det der skal til for at skinne igennem alle de gammeldags konforme verdensanskuelser, og blæser Hedelands grusgrav omkuld med Verdis pompøse toner og de velklingende AIDA-trompeters smukke Triumfmarch.
Og stemmerne! Anført af Yana Kleyn som Aida og Kjetil Støa som Ramadés, er solisterne igen i år fra øverste hylde i Opera Hedeland. Ikke mindst fører mezzosopranen Andrea Pellegrinis Amneris sig frem som en ægte kongedatter, og nægter frivilligt at overgive magten over scenen til Kleyns Aida. Selv bagfra, når Amneris forlader scenen, er det med hævet hoved og en rank ryg, der får Pellegrinis positur til at overstråle resten af de medvirkende. Instruktør Rodula Gaitanou sætter i AIDA en fed streg under rollernes karakter med sin personinstruktion, så publikum aldrig glemmer den undertrykte Aidas ulykke, og aldrig glemmer den karismatiske Amneris’ magt.
Og det er i magtkampen mellem Aida og Amneris at den rigtigt interessante kamp foregår – i forholdet mellem rivalinderne – i forholdet mellem slave og hersker. Det er næsten som om den mægtige kriger Ramadés bliver en bifigur, omend en vigtig en af slagsen.
”En tapper hær, anført af mig”
Hvis man ikke kun lytter til Yana Kleyns smukke stemme, men også følger med i den danske oversættelse på skærmene ved siden af scenen, er der en interessant og måske lidt nørdet detalje at lægge mærke til. Det er når den etiopiske slave Aida gentagne gange synger om sin hjemlængsel, til de grønne skove og de blide briser der køler luften – Verdi må have haft lidt af en romantisk opfattelse af Etiopien, som et mystisk frodigt jungleland.
Og når vi nu snakker om naturoplevelser, så er det ingen skam at sidde på de bageste pladser når man er på besøg i Opera Hedelands grusgrav. Her ser man fremragende, med et totalblik ud over både scenen og naturen omkring den, selv om det ved nogle forestillinger kan være svært at se forskel på karaktererne på scenen. Men det ved kostumedesigneren Gøje Rostrup naturligvis, for hun har delt karaktererne op i farver, så man altid kan se hvem der er hvem. Gennemgående er de herskende egyptere i guld og slaverne i mørkerødt, men når etiopierne kommer i krig finder de deres egen farve, og er blå. Således kan Aida tydeligt ses i rødt med blå kappe mod slutningen. Enkelt, flot, funktionelt.
Opera Hedelands AIDA er krig, undertrykkelse og svigt, men også triumferende trompeter og en uforglemmelig kamp mellem kongedøtrene Yana Kleyn og Andrea Pellegrini.
Foto: Mikal Schlosser