NY DIREKTØR FOR DANSK TEATER // Interviews med bestyrelsesformand Jakob Højgård Jørgensen, og den ny direktør Louise Stenstrup

Lige nu fejrer et totalt proppet sekretariat hos Dansk Teater sin nye direktør, og branchefolk fra nær og fjern står i lag for at møde giraffen. For det er bestemt ikke en af de sædvanlige Tordenskjolds soldater der er blevet valgt til posten.

Louise Stenstrup er antropolog, kommer fra lederstillinger i Cepos og Justitia, og har lang erfaring indenfor det politiske miljø – men har slet ingen kunst og kultur på CV’et. Og måske er det lige præcis det, der skal til for at tackle de mange udfordringer der er i en branche som dansk teater.

Og der er meget at tage fat på! Lige nu er store dele af Aarhus teaterliv sendt til tælling pga (uventede) manglende bevillinger til drift og udvikling, det ser ud til at omprioriteringsbidraget fortsætter i adskillige år endnu, der er fortsat højlydt klagesang over en manglende åben scene i København, adskillige teatre i provinsen klager over københavneri og manglende støtte til områder udenfor hovedstaden, Statens Kunstfond anklages igen igen for kammerateri og nepotisme, og branchen kæmper stadig med sexisme og MeToo issues. For bare at nævne et par af udfordringerne.

Der er nok at tage fat på, så hvad er Dansk Teaters primære opgave i de kommende år – og hvad vil Louise Stenstrup gøre?

Sceneblog gik først en tur i gården, og tog en snak med Dansk Teaters bestyrelsesformand Jakob Højgård Jørgensen, om hvorfor lige netop Louise Stenstrup skulle sidde i den stol. Og bagefter kæmpede vi os igennem larmen, og fangede den nye direktør på et relativt stille sted, så hun kunne fortælle os hvad hun vil med sin nye position.

Se de to interviews lige her:

Med bestyrelsesformanden:

Og med direktøren for det hele: